Torsdag eftermiddag er en bil brudt i brand på en villavej og derfor er beredskabet hastet til stedet.
Der er udbrudt kraftig brand i en bil sent torsdag eftermiddag. Derfor er brandvæsenet ankommet til stedet, hvor man netop har fået slukket branden.
Trods den hurtige reaktion fra beredskabet har bilen taget store skader fra branden, som startede i motorrummet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Gøgevænget i Hundested har været spærret grundet den store udrykning til stedet, men branden er nu slukket og vejen er åbnet igen.
Beredskabet er fortsat på stedet, hvor man er i gang med efterslukningsarbejdet.
Brandårsagen er endnu ukendt og der har ikke været personskade i forbindelse med hændelsen.