Rockerprofil mister Harley, BMW og milliongevinst: Idømt seks års fængsel for stort kokainnetværk

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Vanvittig sag om et ledende medlem af infamøs dansk rokergruppering har i dag modtaget en hård dom.

En ledende profil fra den notoriske rockergruppe Comanches er blevet idømt seks års fængsel for omfattende kokainhandel – og mister samtidig både sin Harley-Davidson, en BMW, en Peugeot samt en milliongevinst fra narkosalget.

Det afgjorde Retten i Horsens fredag, hvor den 45-årige Sextus Cæsar Nørgaard erkendte, at han over en periode på omkring et år solgte 3,5 kilo kokain og tjente omkring én million kroner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Coverbilledet til HBOs serie om rokerklubben Comanches. Foto: HBO Max.
Se også
Enorm drama bryder ud i Comanches MC: Går voldsamok på egne rockere

Retten besluttede samtidig at opretholde beslaglæggelsen af hans Harley-Davidson-motorcykel samt to biler – en BMW og en Peugeot – som skal bruges til at dække den ulovlige fortjeneste og sagens omkostninger.

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) var den 45-årige et ledende medlem af Comanches MC og stod i spidsen for et narkonetværk med base i Horsens, som solgte kokain på tværs af Østjylland og Fyn.

“Den dømte har været bagmand i et netværk, der med udgangspunkt i Horsens har solgt kokain på tværs af Østjylland og Fyn. Dommen hviler på en længerevarende og særdeles grundig efterforskning, der foreløbigt har ført til fem tilståelser i sagskomplekset, og det er jeg meget tilfreds med” oplyser specialanklager Jacob Gents i en pressemeddelelse.

Den 45-årige slap dog billigere, end han ellers ville have gjort.

Fordi han valgte at tilstå alle forhold, blev fængselsstraffen reduceret med omkring et år efter de gældende retningslinjer fra Højesteret.

Sagen er en del af en større efterforskning, hvor mindst fem personer allerede har tilstået deres rolle i narkonetværket.

Da politiet slog til i marts, blev der desuden foretaget anholdelser i Spanien som led i den omfattende aktion.

Annonce
Annonce
Annonce