Ud af 179 folketingsmedlemmer har 25 ledet et ungdomsparti. Lektor kalder det et repræsentativt problem.
25 ud af de 179 nuværende folketingsmedlemmer har en fortid som formand for et ungdomsparti.
Det viser en opgørelse, som Altinget har lavet.
Blandt de tidligere ungdomsformænd er blandt andre seks ministre som Peter Hummelgaard (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Lars Løkke Rasmussen (M) samt Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, skaber det et repræsentativt problem.
Hun peger på, at der er “relativt få medlemmer” af ungdomspartierne, og at der er ungdomsmiljøer, der ikke er repræsenteret.
Tidligere forskning har vist, at det “i høj grad” er unge, der læser på videregående uddannelser, der er medlemmer af ungdomspartier. De står også stærkest i storbyerne.
“Ungdomspartierne har samme problemer som de politiske partier, nemlig at de står stærkere nogle steder i landet end andre,” siger Karina Kosiara-Pedersen til Altinget.
Blandt de tidligere ungdomsformænd i Folketinget er også en række nyvalgte.
Ellen Emilie (M), Anastasia Milthers (R) og Christian Vigilius (K) blev alle valgt ind ved folketingsvalget i marts, og de har inden for de senere år været formand for deres partis ungdomsorganisation.
Her har de krydset klinger i politiske debatter, og de mener, at det har givet dem en vigtig lære at tage med ind på Christiansborg.
For trods deres politiske uenigheder har de gode relationer til hinanden.
“Jeg synes jo, at det er den måske vigtigste lære i ungdomspolitik – at man kan være bragende uenig politisk, men have det godt personligt,” sagde Christian Vigilius til Ritzau i maj.
“Jeg tror, at relationer spiller en utrolig stor rolle i politik såvel som i alle mulige andre ting. Så når man skal ind og finde de vigtige kompromiser i politik, er det i hvert fald lettere, hvis man også har en god personlig relation.”
Anastasia Milthers stemte i. Hun ser deres interne relationer som den “måske største fordel for os”.
“At vi i ungdomspolitik lærer at være uenige med folk og stadig være rigtig gode venner,” sagde hun i maj.
