Vandkrise under hedebølgen: Hovedstaden var tæt på at løbe tør

https://presse-fotos.dk/kastede-maling-mod-millionmaleri-nu-skal-ung-kvinde-i-retten/
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi så bunden for første gang nogensinde.” Sådan lyder det fra direktøren for vand og spildevand i Hofor, hovedstadens vandforsyning. Og det kan blive et endnu større problem i fremetiden.

Der var kun et mulehår fra en reel vandkrise i hovedstadsområdet under den ekstreme hedebølge i slutningen af juni.

For første gang nogensinde kunne HOFOR, der leverer drikkevand til omkring en million borgere, se bunden af sine vandbeholdere, fordi danskernes enorme vandforbrug pressede systemet til det yderste.

(Artiklen forstætter under billedet)

(Arkivfoto)

“Den ekstreme varme og varigheden af den fik helt forståeligt borgernes vandforbrug til at stige, og vores produktion kunne ikke følge med. Vi kunne se bunden af vores vandbeholdere, og det har vi aldrig prøvet før,” siger Rebekka Nymark, direktør for vand og spildevand hos HOFOR, til Politiken.

Ifølge HOFOR var der flere steder risiko for akut vandmangel, da danskerne brugte enorme mængder vand til blandt andet havevanding, swimmingpools og soppebassiner.

Under hedebølgen steg vandforbruget med mellem 25 og 30 procent i flere områder – og enkelte steder helt op til 50 procent i forhold til normalen.

Den ekstreme belastning betød, at HOFOR måtte sende en usædvanlig opfordring ud til borgerne om straks at spare på vandet.

Selskabet bad blandt andet folk om at droppe vanding af græsplæner, vente med at fylde store havepools og i stedet nøjes med mindre soppebassiner. Blomster og bede blev opfordret til først at blive vandet om aftenen.

Kan blive værre i fremtiden

HOFOR advarer samtidig om, at situationen kan blive endnu værre i fremtiden.

Ifølge forsyningsselskabet er vandforsyningen nemlig ikke rustet til de flere og længere hedebølger, som klimaforandringerne forventes at føre med sig.

Derfor efterlyser selskabet nu et langt tættere samarbejde mellem stat, kommuner og forsyningsselskaber, så Danmark kan sikre nok drikkevand, når næste hedebølge rammer.

Den dramatiske situation opstod under den rekordvarme periode i slutningen af juni, hvor Danmark oplevede den varmeste dag nogensinde målt.

Den 27. juni blev der registreret hele 37,0 grader – den højeste temperatur, der nogensinde er målt herhjemme.

Ifølge brancheforeningen Danva skyldtes det voldsomme vandforbrug især, at tusindvis af danskere fyldte badebassiner, vandede haver og forsøgte at køle sig ned i den historiske hede.

Situationen blev så alvorlig, at hovedstadens største vandforsyning for første gang måtte konstatere, at reserverne var tæt på at slippe op.

Annonce
Annonce
Annonce