De seneste måneder har der været intet andet end drama mellem Janni Ree og hendes stenrige eksmand Karsten. Nu har dramaet nået retten, som har givet Karsten Ree ret og beordret, at Janni tilbagetrækker sin bog. Nu sætter den tidligere Oddset-babe ord på nederlaget.
Janni Ree’s bog har længe været undervejs. Her ville hun gribe muligheden for at tale om sit liv, ægteskab og alt det, danskerne gerne vil vide om hende.
De seneste års tid har parret dog været i på krigsstien, hvor der er blevet afsløret utroskab, familie problemer og ikke mindst kontrakter.
Det er det sidstnævnte, som nu har sat en stopper for bogen ‘Evig Diva’, som Janni Rees bog hedder. Da parret blev gift i 2015 var det ikke bare vielsespapirer, der skulle være styr på.
Karsten Ree og Janni har også underskrevet en aftale om, at ingen af parterne må fortælle offentligheden om ægteskabets detaljer eller dele intime oplysninger.
Alligevel havde Janni skrevet bogen og fortalt om hendes ægteskab med rigmanden. Det har gjort, at Karsten har hevet hende i retten og fået medhold i, at bogen skal trækkes tilbage og redigeres, før den kan ramme hylderne igen.
Frustreret Janni Ree: ‘Ikke normalt’
Der er blevet talt om lidt for mange detaljer og emner, som gør, at aftalen ikke er overholdt. Det er ikke bare emner, men helt præcist Karsten Ree, som ikke må nævnes.
Det fortæller Janni Ree til Se og Hør.
“Jeg må ikke nævne ham. Jeg skal nærmest slette 11 år af mit liv. Jeg må ikke tale om noget. Det er ikke normalt i dagens Danmark”, fortæller hun og fortsætter:
“Det er fortrolighedskontrakten, der er problemet i alt det her, og den er jeg rigtig træt af. Vi kærer til landsretten.”
Janni Ree er mest af alt frustreret over, at hun ikke må tale om sit ægteskab, da det er en stor del af hendes liv, som hun har levet sammen med sin eksmand.
Derfor vil hun sammen med sin advokat kigge på de dele af dommen, som de synes er en urimelig indskrænkning af ytringsfriheden.