Hest slemt kvæstet i rideulykke: Her er dens tilstand

En hest er lørdag eftermiddag kommet slemt til skade i forbindelse med en rideulykke. Brandvæsenet er rykket ud i flere køretøjer

Lørdag kort før klokken 14.00 har brandvæsenet været kaldt ud til en særlig opgave, der langt fra handlede om at slukke flammer.

Til gengæld var der tale om en rideulykke, hvor en hest var kommet slemt til skade og var fastklemt mellem to jernbroer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den kvæstede hest – Foto: Midtjysk Brand & Redning

Rideulykken er sket på Finderup øvelsesterræn ved Viborg, og ifølge Presse-fotos.dks udsendte var der i en periode frygt for, at man måtte lade hesten aflive.

Så ulykkeligt endte sagen heldigvis ikke.

‘Vi fik ydet den nødvendige førstehjælp – og et super samarbejde mellem hestens ejer og vores brandfolk gjorde, at vi fik skabt plads nok til at få hesten frigjort,’ oplyser Midtjysk Brand & Redning.

En dyrlæge ankom efterfølgende tl stedet og fik transporteret hesten til et dyrehospital for yderligere behandling.

‘En kompliceret opgave som vi ikke oplever hverdag, men med dygtige brandfolk, der løbende træner redningsscenarier og holder deres kompetancer skarpe, lykkes vi,’ afslutter Midtjysk Brand & Redning et opslag på Facebook.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger har hesten fået skader på det ene ben. Hesten blev angiveligt nervøs og snublede, fordi den trådte forkert, så den endte nede mellem de to jernbroer.

Lørdag eftermiddag er politiet og ambulancereddere ankommet til et indkøbscenter, hvor man har fået melding om en mand, som er blevet stukket med kniv.

Foto: Midtjysk Brand & Redning
Foto: Midtjysk Brand & Redning