Natten til fredag blev en del chokerede beboerere vækket af et højt brag i det fynske.
Klokken 01.42 natten til fredag modtog politiet en eller flere anmeldelser om et højt brag, hvorefter de rykkede talstærkt ud til stedet, som var starten på en større aktion.
Eksplosionen fandt sted ved Allesø i Odense N.
I løbet af fredag formiddag har også ammunitionsrydningstjenesten EOD været til stede.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Nu fortæller Fyns Politi mere om den voldsomme eksplosion, som formodes at være en håndgranat.
‘På baggrund af undersøgelserne, der er foretaget her til morgen, og på baggrund af den efterforskning, vi satte i gang i nat, er det vores formodning, at det er en håndgranat der er blevet bragt til sprængning. Vi kan ikke sige mere lige nu af hensyn til den videre efterforskningen, men den fortsætter naturligvis med henblik på at finde den eller de ansvarlige’, udtaler vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein i pressemeddelelsen.
Ingen kom til skade ved sprængningen, og ingen personer er anholdt.
Fyns Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger om eksplosionen.
De understreger dog, at der ikke er grund til bekymring for borgerne i området, som hverken skal være urolige eller utrygge.
‘På baggrund af det høje brag i nat og den udmelding, vi nu kommer med, så kan vi godt forstå, hvis der er nogle borgere i området, som er blevet forskrækkede og måske føler sig utrygge. I den forbindelse er det vigtigt for os at sige, at der ikke er noget i vores efterforskning eller i vores undersøgelser, der giver anledning til at man skal være utryg i området’, siger Michael Lichtenstein i pressemeddelelsen.
Har man observeret biler, personer eller andet mistænkeligt i området, bedes ham kontakte Fyns Politi på 114.
Mand luskede rundt i haven. Det endte ud i et knivangreb på personen i hjemmet.


