Formand raser over elpriser: Vi skal kigge på dansk kernekraft

Foto: Folketinget - Fotograf: Marie Hald

De rekordhøje elpriser har fået flere politikere til tasterne. I dag vil vi se en foreløbig rekord for de danske elpriser, som aldrig er set lignende før. Liberal Alliances Alex Vanopslagh har i et skriv på X givet udtryk for, at naturligvis skal Danmarks fremtid være grøn, men den skal ikke gå i sort.

‘Jeg er dybt bekymret for Danmarks fremtid og for danskernes hverdag, når det kommer til fremtidens energi’.

Sådan indleder formanden for Liberal Alliance Alex Vanopslagh sit skriv på X.

Kommentaren kommer oven på nyheden om, at Danmark i dag vil opleve de højeste elpriser vi nogensinde har set.

Alt dette fordi, at vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

‘Vores elforsyning er ellers helt genial, når altså vinden blæser og/eller solen skinner’.

Herefter beskriver politikeren, hvordan han synes vores elnet er så genialt, at det nogen gange bliver så overbelastet, at vi må betale andre lande for at tage imod vores strøm.

Han mener ikke, at der er udsigt til at problemerne forsvinder i fremtiden, da vi er i Danmark er afhængige af vind- og solenergi.

‘Men vi har spændt ben for os selv med komplekse udbud, øget statens afgifter til opsætning og satset på enorme prestigeprojekter. Prisen betaler du nu. Jeg synes, det er helt enormt ærgerligt, at energipolitik i Danmark er endt med at handle om, hvilken slags energiformer, som venstrefløjen kan lide og ikke kan lide’.

Han konstaterer dog, at han også selv er skyld i, hvor galt det er endt med at blive.

Alt for længe har man været for sløve til at sige dem imod, indrømmer Vanopslagh i sit opslag.

Derefter kommer hans egentlige agenda med opslaget, hvor han taler særdeles positivt om kernekraft som energiform.

Han mener ikke, at vi kan blive ved med at udelukke dansk kernekraft, blot fordi at venstrefløjen, i følge ham, sidder fast i 70’erne.

Alex Vanopslagh mener, at vi skal have nedsat en Niels Bohr-Kommission af saglige og uvildige eksperter, som kan kigge på, hvad vi kan bruge kernekraft til i den danske elforsyning.

Til sidst går han på klingen med sin evige rival skattefar, som ikke bør modtage betaling for hver kilowattime som danskerne bruger.

Læs her, hvor høje dine elpriser kan blive i dag.