Søndag aften er to biler kørt sammen, hvorefter de har ramt en parkeret bil.
Både politi og beredskab er søndag aften rykket ud til et færdselsuheld i snevejret.
Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til Presse-fotos.dk
“To biler rammer hinanden i krydset mellem Hasselvej og Ålekistevej, hvorefter de rammer en parkeret Suzuki,” fortæller vagtchefen og fortsætter:
“Den ene af bilerne vælter derefter om på siden.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser da også, at en af bilerne har fået et stort tryk i taget og på ruden, der er delvist knust efter uheldet.
Foruden politi og beredskab, er også en ambulance ankommet til stedet.
Selvom uheldet lyder alvorligt skulle der ikke være tale om alvorlig personskade.
“Ingen alvorlig tilskadekomst, men en person har muligvis fået et brud på hånden,” afslutter vagtchefen.