“Man kan ikke bare vende øjne og ignorere Dansk Folkepartis og Rassemblement Nationals vrede, når de kritiserer de strategiske prioriteringer i EU-budgettet,” lyder meldingen fra Europbevægelsen.
Der er lagt op til de helt store forhandlinger, når samtlige stats- og regeringschefer torsdag mødes i Bruxelles for at diskutere EU’s langsigtede budget for perioden 2028-2034.
Men det kommer ikke til at gå stille for sig.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra Jens-Kristian Lütken fra Europabevægelsen, der påpeger, at det er værd at lytte efter ord som konkurrenceevne, forsvarsparathed, migration og udviklingsbistand.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sådan lyder meldingen i hvert fald i en pressemeddelelse fra netop Europabevægelsen.
Ifølge Jens-Kristian Lütken, der er formand for Europabevægelsen, så sidder pengene ikke løst på medlemslandene, men særligt at det værd at holde øje med “den ekstreme højrefløj”, som kommer med et andet udgangspunkt til forhandlingerne end resten af deltagerne.
“Det overrasker ingen, at den yderste højrefløj kæmper indædt mod enhver form for forhøjelse af EU-budgettet. Hvad end modstanden manifesteres gennem Marine Le Pens Frexit-in-disguise, eller Dansk Folkepartis manglende støtte til den danske regerings forhandlingsoplæg, er det vigtigt, at vi tager kritikken seriøst. Både Dansk Folkeparti og Rassemblement National er store partier i deres respektive lande – og Le Pen ligger endda rimelig lunt i svinget til præsidentvalget i 2027” udtaler Jens-Kristian Lütken
Han lægger vægt på, at Dansk Folkeparti har valgt ikke at støtte opbakningen til forhandlingsoplægget.
Ligeledes har franske Marie Le Pen udtalt, at hun vil skære i støtten til EU, hvis hun vinder det kommende præsidentvalg.
“Det er godt, at den danske regering går ind til forhandlingerne med strategiske prioriteringer, der på bundlinjen betyder stærkere støtte til det europæiske samarbejde. Det viser, at vi i Danmark har forstået, at vi ikke kan stå alene i det globale kaos, vi lige nu er førstehåndsvidner til. Men kritikken fra den yderste højrefløj kan ikke længere ignoreres” siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter i pressemeddelelsen:
“Troen på, at nationalstaten er en ø, der kan klare alt alene, er naiv. Men hvis ikke vi taler om det, og hvis ikke kritikerne herhjemme tager del i debatten, så bliver det først rigtig svært. Det kan undre meget, at Dansk Folkeparti ikke deltager mere aktivt i snakken om EU. De påstår, at de har ændret holdning, men deres ord matcher ikke deres handlinger. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en forklaring på, hvorfor et stort parti som Dansk Folkeparti ikke støtter op om regeringens EU-position”
Han afslutter med, at han ikke synes, at debatten fylder nok i Danmark.
“Når sådan en som Le Pen allerede får så meget taletid i franske og internationale medier, er det bevis på, at vi ikke er færdige med at diskutere, hvorfor EU er nødvendig. Og når Dansk Folkeparti uden videre kan slippe afsted med at trække sig fra så vigtig en debat – blot fordi det er dårligt for meningsmålingerne – ja så er det faktisk et tegn på, at samtalen ikke fylder nok herhjemme i Danmark” afslutter Jens-Kristian Lütken.