Verden er ramt af gigantiske konflikter og krige i disse år – og med ankomst af præsident Donald Trump i Det Hvide Hus er Europa ved at blive sat ud på et sidespor, lyder det. Derfor er der fredag eftermiddag store meldinger fra EU om, at vi skal gå i krig sammen
Europa skal tage mere ansvar for det konventionelle forsvar af de europæiske lande. Sådan har det lydt fra USA’s præsident, Donald Trump.
Og i lyset af den fortsatte trussel fra Rusland bør EU handle og skabe mulighed for en “ægte forsvarsunion”.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius, der fredag ved en konference arrangeret af EU-Kommissionen, der kommer med de store udtalelser.
– Vi skal være klar til at kæmpe som Europa. Ikke bare som en kombination af 27 lande, siger litauiske Andrius Kubilius.
Det vil dog ifølge Kubilius kræve lovgivningsmæssige ændringer i EU, hvis det skal være muligt at åbne for et markant tættere samarbejde om forsvar.
– Er den nuværende juridiske og forfatningsmæssige ramme for det europæiske forsvar, som den fremgår af EU-traktaten, snarere en hjælp eller en hindring for vores behov for at kunne kæmpe som et samlet Europa?
– Mit oprigtige svar: I dag er det efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt for vores forsvar. Derfor opfordrer jeg til oprettelsen af en ny, ægte europæisk forsvarsunion. Den skal også omfatte Storbritannien, Norge og Ukraine, siger Andrius Kubilius.
Udmeldingen kommer, mens Trumps gentagne trusler om at forlade Nato har skabt enorm usikkerhed om, hvorvidt Europa fortsat kan regne med USA i tilfælde af krig.
Samtidig har Trumps krig mod Iran fået Europa til klart at meddele USA, at man ikke ønsker at være del af krigen.
I stedet vil europæiske lande anført af Storbritannien og Frankrig fredag diskutere muligheden for at sende en flåde til Hormuzstrædet. Men det vil først ske, når krigen er afsluttet.
Et tættere forsvarssamarbejde i Europa er dog vanskeliggjort af den nuværende EU-traktat, mener Kubilius. Han peger på, at traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed er et nationalt anliggende.
– Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som den er defineret i traktaten, vedrører i højere grad den eksterne indsats.
– Det territoriale forsvar varetages gennem Nato-koordinering, ikke af Den Europæiske Union, siger Kubilius.
Men når USA vil overlade ansvaret for det konventionelle forsvar til Europa, så bliver der mindre transatlantisk koordination, som er Natos område – og mere behov for, at Europa kan handle selv, mener Kubilius.
Derfor bør Europa ifølge Kubilius gå efter et tættere forsvarssamarbejde, som også inkluderer Storbritannien, Norge og Ukraine.
Det vil dog ifølge Kubilius kræve en ny lovgivningsmæssig ramme.
– For at gøre det skal vi have en yderligere, ny mellemstatslig traktat. Lad os få en lov om forsvaret af Europa ved hjælp af Europa og for fred i Europa, siger Andrius Kubilius.
/ritzau/
