Lars Løkkes (M) beslutning om at pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger vækker vrede hos blå blok
Lørdag formiddag blev der afholdt tredje kongerunde siden valget i marts.
Og det var som om, at tålmodigheden ikke var den samme hos flere af partiformændene, da de stillede op til interviews hos den fremmødte presse lørdag formiddag.
Særligt blå blok, der netop er blevet vraget af Lars Løkke og Moderaterne rettede skarp kritik.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Én efter en skiftede de blå partiledere sig til at sable Lars Løkke (M) ned.
“Det er desværre endt med, at det er personlige ambitioner, der har stået over det politiske indhold. Det betyder så også, at Lars Løkke har valgt at gå rent rødt”, sagde Troels Lund Poulsen (V).
“Forræderi”
Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh havde heller ikke meget til overs for beslutningen.
“Nu har Lars Løkke gidseltaget dansk politisk i to måneder. Det vigtigste for ham er ikke noget, men nogen. At han selv skal blive minister”, sagde en tydeligt irriteret Vanopslagh.
“Nu må cirkusset snart stoppe. Det er respektløst over for både Hans Majestæt kongen og danskerne. Det er to måneder siden, at vi har haft en regering”, tilføjede han.
Heller ikke Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne sparrede på gloserne.
“Men man må også sige; det er et smerteligt forræderi, som Lars Løkke har begået mod det borgerlige Danmark”, siger Inger Støjberg (DD).
Morten Messerschmidt (DF) benyttede lejligheden til at bruge Lars Løkkes eget ordspil mod hans handling.
“For mig handler det om noget og ikke om nogen. Hvis danskerne ikke fuldstændig skal miste tilliden til det politiske system, så tror jeg, at det er vigtigt, at vi er nogle, der rækker hånden ud til hinanden”, sagde han.