Sådan skal det lokale demokrati styrkes

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Over de næste fire år vil Kommunerns Landsforening sammen med kommunerne og en række aktører udvikle og gennemføre nye indsatster. Med indsatserne vil man sætte fokus på, hvorfor det lokale demokrati er vigtigt, samt hvordan man i fællesskab kan gøre det endnu stærkere i fremtiden.

I store dele af verden opleves demokratiet som værende under pres.

Også i Danmark menes sammengængskraften at være udfordret, da afstanden mellem borgere og politikere opleves større.

Sådan skriver Kommunernes Landsforening (KL) indledningsvist i en pressemeddelelse, hvori man ligeledes oplyser, at man vil styrke det lokale demokrati.

KL og kommunerne igangsætter nu sammen det store fireårige initiativ ‘Demokrati og sammenhængskraft’, skrives det. Initiativet skal styrke det lokale demokrati i Danmark, lyder det videre.

‘Det danske demokrati står stærkt. Vi har fortsat stor tillid til hinanden, myndighederne og de folkevalgte – og vores decentrale samfundsmodel gør, at borgerne er tæt på beslutningerne om den fælles hverdag. Men vores demokrati står også over for udfordringer, som vi er nødt til at se på med meget åbne øjne. Vi kan og må vi ikke tage vores demokrati for givet,’ siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

‘Kommunerne er tæt på borgerne, og vi har en særlig forpligtelse til at gå i front, når det handler om at fremtidssikre det lokale demokrati. Derfor lancerer vi nu sammen med kommunerne et stort demokratiprojekt, hvor hovedformålet er at styrke det lokale repræsentative demokrati. Så det kan blive ved med at være relevant og engagerende for danskerne, og så flere både kan og vil være med.’

Initiativet vil invitere alle kommunerne til en bred debat om, hvordan man styrker og udvikler demokratiet i Danmark.

Der vil i den forbindelse igangsættes en række fælles aktiviteter om, hvordan flere unge engageres i lokaldemokratiet, borgerinddragelse, civilsamfund, lokale medier, den offentlige samtale, kommunalbestyrelsens arbejdsvilkår og flere andre temaer med relevans for det kommunale demokrati og den kommunale praksis, skrives det.

Videre skriver KL i pressemeddelelsen, at de første aktiviteter bliver sat i gang efter sommerferien.

Kommunerne sætter samtidig i gang i lokale initiativer og vil i løbet af valgperiode kunne byde ind med gode idéer.

‘Der er allerede gang i mange gode aktiviteter i kommunerne for at engagere borgerne og understøtte det politiske arbejde. Initiativet vil derfor stå på skuldrene af de mange lokale erfaringer og samtidig være med til at sætte endnu mere skub under arbejdet,’ siger KL’s næstformand Martin Damm og fortsætter:

‘Det repræsentative demokrati er hele fundamentet for det samfund, vi har. Et samfund, hvor der er nogle, der bliver valgt til at tage ansvar for helheden. For fællesskabet. Og for vores fælles hverdag. Vi glæder os derfor til at samle kommunalpolitikere og andre med interesse for vores demokrati om den store opgave at bringe det stærkt og sikkert ind i fremtiden.’

Annonce

Annonce