I et opslag på Facebook langer Morten Messerschmidt igen ud efter Mette Frederiksen. Han mener vores nuværende statsminister burde træde til side, og lade en gammel kelding komme til, for at løse den verserende konflikt med USA omhandlende Grønland.
‘Mette Frederiksen er fanget i sin egen grønlænder-fælde’.
Sådan indleder Morten Messerschmidt sin opslag på Facebook, hvor han endnu en gang langer ud efter vores nuværende statsminister.
Men problemet er ikke større end, at der faktisk er en løsning på hele konflikten, og den skulle lige til højrebenet ifølge DF politikeren.
Det kræver bare at Mette Frederiksen har formatet til at træde til side, skriver han.
Mange danskere vil nok mene, at problemet er den nyligt indtrådte præsident Donald Trump.
Det mener Messerschmidt dog ikke. Han mener, at problemet ligger i, hvordan Mette Frederiksen konstant taler den grønlandske selvstændighed op.
‘Det er svært at sige noget mere naivt, når man samtidig ved, at Grønland har en strategisk placering, som enhver stormagt kun kan drømme om’.
Han mener nemlig ikke, at man kan forvente USA bare ser stiltiende til, mens Grønlands risikerer at blive en brik i Kinas eller Ruslands magtspil.
Men Morten Messerschmidt ser faktisk en løsning på problemet. En del af løsningen er knap så overraskende, at han gerne ser hende træde til side i sagen og lader en anden komme til forhandlingsbordet.
I stedet for Mette Frederiksen foreslår han at lade en gammel kending komme til orde.
‘Eksempelvis kunne regeringen udpege Anders Fogh Rasmussen som minister og chefforhandler i sagen’.
Messerschmidt mener nemlig, at amerikanerne ville have en helt anden respekt for den tidligere danske statsminister.
Han har nemlig aldrig talt den grønlandske selvstændighed op, som vi ser Mette Frederiksen gøre. Derudover vil han med sin fortid som generalsekretær i Nato have en tillidsfuld tilgang til sikkerhedspolitiken, som er det vigtigste for amerikanerne.
Han stiller sig dog tvivlende for, om Mette Frederiksen med hans ord, har formatet til at træde til side.
Red Barnet og Børns Vilkår mener, at vi mangler en plan for voldsramte børn.