Omkring klokken 13:00 2. juledag var politiet ude med en efterlysning på X. Den savnede Martin er endnu ikke fundet, og nu er politiet gået i vandet for at lede efter ham.
Martin forlod sin adresse i det centrale Fredericia torsdag eftermiddag og er ikke set siden.
Politiet arbejder på højtryk for at finde ham, og det har nu fået dem til også at lede efter ham ude i vandet.
Man har både haft hundepatruljer og droner i området omkring Fredericia. Nu har man også sendt dykekre i vandet omkring Sanddal Bakke, hvor man leder efter den forsvundne Martin.
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kiær klokken 17.00.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Der også en maritim indsats i gang i form af JRCC (Joint Rescue and Coordination Center), som er på vandet med mandskab i både. Den maritime indsats foregår både på Jyllands- og Fyns-siden af Lillebælt,’ oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kiær til Fredericia Dagblad.
Han forklarer derefter, hvordan de er pressede på tiden, da mørket har lagt sin skygge over landet.
Politiet reagerer altid på denne måde ved savnede eller bortgåede personer, og derefter kommer vagtchefen med en enkelt rettelse i forhold til tidligere efterlysning.
Martin har forladt sit hjem i en grøn dynejakke, og ikke i en blå, som tidligere beskrevet.