Dramatiske scener på åben gade i København

I København er brandfolk rykket ud for at slukke brand i fire biler. Beredskabet melder ikke noget om årsagen

Hovedstadens Beredskab har nytårsaften slukket brand i fire biler i Bystævneparken i Husum.

Det skriver beredskabet i et opslag på det sociale medie X.

– Vi har slukket brand i fire biler i samarbejde med Beredskab Øst. Vi har pakket sammen og er klar på gaden til nye opgaver, skriver beredskabet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses en af udrykningerne til stedet

Bystævneparken ligger i den københavnske bydel Husum Nord mellem Frederikssundsvej og boligområdet Tingbjerg.

Beredskabet har delt et billede fra stedet, hvor man kan se, at der er brand i en bil, der holder parkeret ved en boligblok.

Hovedstadens Beredskab melder ikke noget om årsagen til branden.