Dømt politimand: Hev sin penis frem i offentligheden

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politibetjent dømt for at blotte penis – selv betegner han penis-episode som en “gimmick”

En politibetjent med blottet penis er næppe noget, man forventer at se hver dag.

Men på værtshuset Brocaféen var det ikke desto mindre det, man kunne opleve til en sommerfest tilbage i 2022.

Han forklarede i retten, at det var ment som en “happening”, da han tog sin penis frem til festen.

Det skete for at fange en kollegas opmærksomhed, lød det i retten fra politiassistenten, der beskrev sig selv som beruset ved festen, som fandt sted uden for tjenestetid.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsbillede

Politiassistenten fra Østjyllands Politi er ved Retten i Aarhus i dag idømt en bøde for blufærdighedskrænkelsen.

Politiassistenten var også tiltalt for at have udtalt noget i stil med:

“Det har jeg altid haft lyst til at gøre ved en perker”.

Retten har dog ikke fundet det bevist, at politiassistenten brugte denne formulering.

Politiassistenten er idømt otte dagbøder af 625 kroner, altså 5000 kroner i alt, oplyser Retten i Aarhus.

Det skete for at fange en kollegas opmærksomhed, lød det i retten fra politiassistenten, der beskrev sig selv som værende beruset ved festen, der fandt sted uden for tjenestetid.

Han var tiltalt for at have “slået” eller “gnedet” sin penis mod kollegaens overarm flere gange.

“Det var krænkende”

Politiassistenten afviste at have rørt kollegaen med sin penis.

Retten vurderer dog, at der var tale om en berøring med penis på den forurettedes overarm, men at der var tale om en kortvarig berøring.

Den forurettede forklarede i retten, at han følte sig “handlingslammet” i øjeblikket, da han mærkede kollegaens penis på armen.

– Jeg havde en oplevelse af at blive udstillet. Det var langt over min grænse. Det var krænkende. Det var ydmygende, sagde han i retten.

Specialanklager Anemarie Haarh krævede politiassistenten idømt 14 dages betinget fængsel.

Mandens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, kalder dommen det “næstbedste resultat”.

– Når nu ikke min klient blev helt frifundet, sådan som vi havde påstået, så er det her det næstbedste resultat.

– Han er blevet frifundet for den ytring, der er nævnt i anklageskriftet, og det betyder meget for ham, siger hun.

Politiassistenten har været suspenderet fra tjeneste, siden han blev sigtet.

Mette Grith Stage oplyser, at hun på vegne af sin klient har udbedt sig betænkningstid, i forhold til om dommen ønskes anket.

Annonce
Annonce
Annonce