Politiet er i øjeblikket på jagt efter en mand, der mistænkes for at have udsat en kvinde for uhyrligheder i Brugsen. I jagten på manden deler ordensmagten billeder af ham samt et signalement.
En mand mistænkes for at stå bag en intet mindre end ubehagelig hændelse den 17. august.
Politiet efterlyser manden, der altså skulle have udset sig sit kvindelige offer i Brugsen. Efterfølgende antastede han kvinden, forfulgte hende og bad hende om seksuelle ydelser.
I efterlysninger deler politikredsen to billeder af den mistænkte mand, ligesom man også har udsendt et signalement.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Hændelsen har ifølge politiet foregået i Brugsen i Glyngøre den 17. august i tidsrummet 14.30-15.00.
Politiet beskriver den mistænkte som følger (signalement fjernet, red).
Politiet beder folk, som har oplysninger, der kan hjælpe dem med at identificere manden om at ringe 114 og oplyse journalnummeret 4100-72374-00006-26.
Politiet kan ligeledes kontaktes på: mvjyl-lok-skive@politi.dk.
Opdatering:
I en opdatering kort efter klokken 11 skriver poliitet, at man på baggrund af henvendelser fra offentligheden mener at have identificeret manden.
‘Vi takker medier og borgere, som har hjulpet med at dele efterlysningen,’ lyder det fra politikredsen.
Vi har derfor både fjernet de tidligere delte billeder samt signalementet af manden fra artiklen.

