Kommune vil styrke sundhed blandt sårbare ældre med udenlandsk baggrund

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye samarbejdsaftale skal få fat i dem, der kan være svære at nå gennem traditionelle tilbud.

Et nyt samarbejde skal sikre, at sårbare ældre med indvandrer- eller flygtningebaggrund kan få bedre adgang til tilbud, der kan forbygge ensomhed og mindste uligheden i samfundet.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Samarbejdet er mellem kommunen og værestedet Muhabet, der til dagligt blandt andet hjælper psykisk syge med indvandrer- eller flygtningebaggrund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Aarhus Rådhus

Partnerskabet skal således gøre det nemmere for de ældre sårbare borgere at finde vej til tilbud, der kan hjælpe mod blandt andet ensomhed.

Samarbejdet glæder rådmand Metin Lindved Aydin, der understreger, at steder som Muhabet er en vigtig del samfundet.

“Vi ved, at nogle ældre kan være svære at nå gennem de traditionelle tilbud. Derfor er det afgørende, at vi samarbejder med organisationer, som har borgernes tillid og et indgående kendskab til deres hverdag. Muhabet gør allerede en stor forskel, og med det her partnerskab styrker vi vores fælles indsats for, at flere ældre får den støtte og de fællesskaber, der er med til at skabe et trygt, aktivt og værdigt ældreliv,” siger han i pressemeddelelsen.

“Velfærd skabes ikke af kommunen alene. Den skabes også sammen med de stærke fællesskaber, som findes rundt omkring i byen. Derfor er vi optagede af at udvikle partnerskaber med organisationer, der kan noget andet, end vi selv kan, og som når mennesker, vi ellers risikerer at overse.”

Partnerskabet skal tage udgangspunkt i Muhabets eksisterende indsat ‘Salam for Ældre’, der er initiativ, som sætter fokus på fællesskaber samt sundhed og trivsel blandt målgruppen.

Samarbejdet skal også skabe en bro mellem forskellige tilbud inde for blandt andet hjemmeplejen, lyder det.

“Hver dag møder vi mennesker, som har brug for et sted, hvor de føler sig velkomne, og hvor de kan få hjælp til at finde vej til de muligheder og tilbud, der findes. Derfor betyder det rigtig meget, at samarbejdsaftalen gør det muligt for os at have en fast ugentlig åbningstid i Salam for Ældre. Det giver kontinuitet og et fast holdepunkt, hvor man kan komme for fællesskabet, få råd og vejledning eller hjælp til at finde videre til den rette støtte. Det er vi rigtig glade for,” siger Pil Helena Grundahl, leder af Muhabet Aarhus.

Partnerskabet løber til udgangen af august, og der vil i 2026 blive afsat 99.999 kroner. Fremadrettet vil beløbet stige til 200.000 kroner årligt.

Se også
Dyb krise fortsætter: Leverer chokbesked til Troels Lund

Annonce
Annonce
Annonce