En 24-årig mand er blevet frikendt for anklager om voldtægt mod en 13-årig pige. Årsagen er ifølge byretten, at pigen så “betydeligt ældre ud”.
En 24-årig mand er blevet frikendt for anklager om voldtægt.
Anklagerne var fremlagt af en kun 13-årig pige. Ifølge anklageren har manden været uagtsom med hensyn til pigens alder.
Men retten mener, at pigen ser „betydeligt ældre ud“ end 13 år, og at det derfor ikke kan fastslås, at manden burde have kendt til hendes egentlige alder.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Retten mener også, at hun var ude sent om aftenen og kørte i biler sammen med ældre personer. Dette kan ifølge retten have bidraget til, at manden ikke vidste, at pigen var 13 år, fremgår det af dommen fra Falu Byret.
Manden og pigen mødtes nemlig til et træf for unge mennesker, der kører A-traktor. De havde derefter sex, skriver Aftonbladet.
Byretten afviste kravet på 250.000 svenske kroner i erstatning, men dommeren var dog uenig. Hun mener derimod, at manden burde dømmes for seksuel udnyttelse af et barn.
Hun fremhæver blandt andet, at pigens udseende alligevel viser, at hun er „meget ung“, og at manden derfor burde have indset, at der var en risiko for, at hun var under 15 år.
At der også var mange unge på samlingsstedet, burde ifølge dommeren have fået ham til at udvise ekstra forsigtighed.
En A-traktor er en særlig type ombygget bil i Sverige, som unge må køre i fra 15-årsalderen med det rigtige kørekort.