Det er voldsomme scener, hvor en 13-årig blevet
En 13-årig blev involveret i et alvorligt uheld lørdag aften.
Men efterfølgende stod politiet tilbage med et vigtigt spørgsmål.
Nu leder de efter et helt bestemt spor og håber på hjælp fra offentligheden.
Samtidig kommer politiet med en direkte opfordring til føreren:
“Ring hvis du har dårlig samvittighed”.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En rød kabinescooter og en 13-årig cyklist var involveret i et færdselsuheld lørdag aften på Ringvejen nær Viborgvej.
Det skriver Folkebladet Lemvig.
Uheldet skete omkring klokken 21.45. Drengen væltede i forbindelse med påkørslen og fik flere skader.
Politiet ved ikke, om den 13-årige senere tog på skadestuen.
Efter uheldet blev der fundet dele fra en rød kabinescooter på stedet. Det er ifølge lokalpolitiet i Holstebro et vigtigt spor i forsøget på at identificere køretøjet og føreren.
“Vi har diverse dele tilhørende en rød kabinescooter inde på stationen,” udtaler Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro til lokalavisen.
Politiet efterlyser nu vidner, der har set uheldet, men også personer, som har bemærket en rød kabinescooter med skader.
Et muligt spor kan være et værksted eller en cykelsmed, hvor ejeren har forsøgt at få køretøjet repareret efter uheldet.
Politiet håber desuden, at føreren selv vil tage kontakt.
“Hvis der sidder en derude med dårlig samvittighed, så ring til os,“ udtaler Knud Lauridsen.
Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde føreren, kan lokalpolitiet i Holstebro kontaktes på 114.