Der er fart på Lars Løkke Rasmussen (M) i disse dage. Ikke nok med at han har lavet en aftale med Grønland og USA, så er han allerede dagen efter på banen med en ny international aftale.
Der er fart på de internationale aftaler i denne uge for udenrigsministeren Lars løkke Rasmussen (M).
Ikke nok med at han mandag underskrev en aftale med præsident Donald J. Trump denne mandag, om USA’s tilstedeværelse i Grønland. Så er han allerede i dag onsdag ude med en ny underskrift på en international aftale.
Denne gang handler det om det strategiske partnerskab med Brasilien.
Aftalen bygger videre på et mangeårigt dansk-brasiliansk myndighedssamarbejde og sætter en fælles retning for de kommende fem år.
Aftalen bygger på de fire hovedspor klima, biodiversitet og afskovning. Effektive og sunde samfund. Styrkede økonomiske bånd. Og sidst, demokrati, fred og international sikkerhed.
”Brasilien er en vægtig demokratisk stemme og en af verdens store, voksende økonomier. Det er i Danmarks klare interesse at have et tæt samarbejde og stå stærkt i regionen. Med denne aftale rykker vi op i det brasilianske hierarki af internationale partnere, og det giver danske virksomheder bedre vilkår for at høste frugterne af EU-Mercosur-handelsaftalen. Det er moderne dansk udenrigspolitik, hvor udvikling og erhverv tænkes sammen, og hvor vi bruger vores stærke myndighedssamarbejder til at åbne døre for Danmark,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Brasilien har i dag strategiske partnerskaber med over 20 lande, og konkurrencen om Brasiliens opmærksomhed er hård, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Med aftalen får Danmark en stærkere platform at stå på, når det brasilianske regeringsapparat prioriterer sine internationale relationer, mener de.
Dette skal blandt andet blive afgørende for, at dansk erhvervsliv kan omsætte EU-Mercosur-aftalen til konkrete resultater.
Aftalen kommer samtidig med, at Danmark styrker sit engagement i Latinamerika.
Udenrigsministeren åbner i 2027 en ny dansk ambassade i Argentina, og det strategiske partnerskab med Brasilien er endnu et skridt i retning af en styrket dansk tilstedeværelse i regionen.
Danmark og Brasilien følger op med en handlingsplan, der skal konkretisere de enkelte initiativer i den nye aftale.