Blå blink ved SuperBrugsen på Vestergade

Sent mandag aften er brandvæsnet ankommet til SuperBrugsen i Tølløse, hvor en brandalarm er gået i gang.

Minimum to udrykningskøretøjer er sent mandag aften ankommet til SuperBrugsen i Tølløse.

Forretningen, der ligger på Vestergade, har fået gæster fra Vestsjællands Brandvæsen i forbindelse med en automatisk brandalarm.

Brandfolkene ses inspicere bygningen.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte vendte man dog hurtigt snuden væk fra adressen igen, da der ikke var brand.

Vidner fortæller mandag aften til Presse-fotos.dk, at en kælder er styrtet sammen. Politiet melder samtidig om en redningsopgave.