Blå blink stormer gennem Strøget i København

Tirsdag eftermiddag er en stor udrykning sendt afsted, da man har fået melding om gaslugt i en bygning. Både politiet og beredskabet er på stedet.

Mange patruljer og endnu flere brandkøretøjer er hastet ud tidlig tirsdag eftermiddag.

Anmelderen har slået alarm og fortalt, at der lugter af gas i bygningen og derfor er undersøgelserne nu i gang.

Der er ikke fare for personer på stedet og alt er roligt, fortæller Presse-fotos.dks udsendte på Løvestræde i København.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Både politiet og beredskabet drønede ned ad Strøget og ved ankomsten er undersøgelserne i gang. Der er dog ikke blevet konstateret gasudslip på stedet”, lyder tilbagemeldingen.

Mandskabet er fortsat i gang med at arbejde på stedet, men regner med at køre fra adressen indenfor kort tid.

Samme dag er politiet i gang med en stor efterforskning i hele landet. Mange skoler har fået mails om bombetrusler og derfor er politiet ankommet til de forskellige uddannelsesinstitutioner.