Bil brager ind i have på Vestegnen

Det vrimler med udrykningskøretøjer på Vestegnen, hvor det er gået helt galt for en bilist. Bilen er kørt af vejen og havnet i en have på en villavej.

Onsdag aften er poltiet, beredskabet, ambulancereddere og lægebil ankommet til en villavej, hvor en bilist er havnet i en have.

Ved ankomsten til stedet er vejen blevet delvist spærret af de mange køretøjer på stedet og mandskabet har fundet bilen, som står i hækken ved haven.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Redningsmandskabet har tilset føreren af bilen på Nørre Alle i Glostrup og der er ikke kommet tilbagemelding om alvorlig tilskadekomst.

Det er endnu uvist, hvordan uheldet er sket, da det ikke har været muligt at komme i kontakt med Københavns Vestegns Politi.

Tidligere på aftenen hastede politiet ud til en station på Vestegnen, hvor man er i gang med en politiaktion. Vidner fortæller, at en person går på skinnerne ved perronen.