Mandag morgen skal mange bilister regne med at komme senere frem til sin destination, da aktivister har stillet sig op i et trafikeret kryds København.
Mange aktivister fra Nødbremsen har iklædt sig orange veste og med store bannere står de mandag morgen klar til at blokere for de bilister, som kommer kørende i krydset mellem Hillerødgade og Borups Alle i København.
Politiet er også ankommet til stedet, hvor man netop er gået i gang med at fjerne de mange personer, som har sat en stor prop i morgentrafikken.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Flere bilister er gået ud af deres biler for at tale med aktivisterne, men det hjælper ikke, da personerne fortsat bliver siddende i fodgængerfeltet.
Derfor har det været nødvendigt for politiet at træde til og nu vil personerne blive båret væk af de fremmødte betjente.
Nødbremsen er en klimakampagne, som har til mål at sætte fokus på den nye motorveje, som skal bygges i hovedstadsområdet i den nærmeste fremtid.
På bannere, som de fremmødte aktivister har taget med, står budskabet ‘Drop de nye motorveje’. Klimaaktivisterne føler, at det er nødvendigt at tage drastiske metoder i brug, da der ellers ikke bliver lyttet på deres budskab.