Landsholdschok: Han udgår nu

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Patrick Dorgu blev efterudtaget af landstræner Brian Riemer, men på grund af fysiske skavanker udgår han igen.

Den efterudtagede landsholdsspiller Patrick Dorgu udgår af truppen inden Danmarks landskamp mod Portugal lørdag.

Årsagen er, at Manchester United-danskeren ikke har klaret de fysiske krav optimalt.

– Vi har foretaget en række test af Dorgu, som han ikke har klaret på et godt nok niveau til, at han er klar til at spille de to kampe, siger landsholdslæge Morten Boesen i et opslag på landsholdets Instagram-profil.

Patrick Dorgu blev ellers efterudtaget til landstruppen efter at have spillet en halv time i Manchester Uniteds seneste kamp.

I den halve time nåede Dorgu at score og assistere.

Inden tilbagevenden til banen, havde Dorgu siddet på sidelinjen siden september, efter Dorgu forlod den danske landsholdslejr efter Danmarks 1-0-sejr i Nations League-kampen mod Wales i Parken i september.

Ud over Dorgu blev også Andreas Christensen indkaldt til truppen, men meldte afbud.

– Vi indkaldte spillerne søndag, for når de spiller for deres klub, så er de også klar til landsholdet, udtalte den danske landstræner, Brian Riemer, mandag i landsholdslejren.

Patrick Dorgu har spillet 16 landskampe, hvor det er blevet til fire mål.

Annonce
Annonce
Annonce