Efter bølge af bombetrusler: Nu reagerer PET

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

PET følger oplysninger om cyberangreb mod fødevarebutikker og trusler mod lufttrafik, lyder det i udtalelse.

De seneste dage har der været en række opsigtsvækkende situationer rundt om i Europa.

Flere dage i denne uge har der været bombetrusler på fly rundt om i Europa – i dag er der i skrivende stund 18 bombetrusler mod fly.

Derudover har der fundet flere hackerangreb mod en række fødevarebutikker.

Og nu kommer PET på banen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Illustrationsfoto: Nu reagerer PET på den sidste uges voldsomme hændelser i Europa og Danmark.
Foto: Her er politiet rykket ud til en mulig trussel ved Københavns Lufthavn.
Se også
BREAKING: Jagerfly i luften – 18 fly er ramt
Se også
Giga-drama over hele Europa: Udvikler sig sekund for sekund
Se også
Kæmpemæssig drama i luften over Europa: Mindst 14 passagerfly er ramt

Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan ikke konkludere, om cyberangreb mod fødevarebutikker og bombetrusler mod lufttrafikken hænger sammen.

Tjenesten kan heller ikke konkludere, hvem der står bag hændelserne.

Det skriver PET fredag eftermiddag i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– PET følger oplysninger om cyberangreb mod fødevarebutikker og bombetrusler mod lufttrafikken i samarbejde med blandt andet politiet og vores udenlandske partnere, lyder det i udtalelsen.

– PET’s opgave er at identificere og imødegå trusler mod Danmarks sikkerhed. I det arbejde undersøger vi mulige sammenhænge på tværs af hændelser og lande, herunder om trusler og forstyrrelser bruges til at skabe utryghed og påvirke vores samfund.

Fredag formiddag oplyste Københavns Politi, at det var rykket ud til Københavns Lufthavn i forbindelse med trusler rettet mod lufttrafikken.

Politiet understregede, efter at det var færdigt med indsatsen, at det udelukkende havde været til stede som en sikkerhedsforanstaltning.

– Det er derfor vores vurdering, at der ikke er eller har været fare for passagerer eller andre, der færdes i lufthavnen, lød det fra politiet.

Justitsminister Nicolai Wammen (S) har fredag i et skriftligt citat også udtalt sig om truslerne mod lufttrafikken.

– Politiet og andre myndigheder følger situationen tæt og tager truslerne alvorligt. Jeg noterer mig, at politiet vurderer, at der ikke er eller har været fare for passagerer eller andre, der færdes i lufthavnen.

Også torsdag var der trusler mod lufttrafikken. Det var der flere steder i Europa – også i København.

Nyhedsbureauet Reuters har beskrevet torsdagens bombetrusler mod fly på tværs af Europa som usædvanligt omfattende, og torsdag blev næsten 30 fly berørt.

Der er ingen meldinger om, at der er blevet fundet eksplosiver på de pågældende fly.

Tidligere på ugen var der meldinger fra en række europæiske lande om, at hackere havde skruet op for varmen i supermarkeders kølediske i flere europæiske lande.

Mandag oplyste Styrelsen for Samfundssikkerhed, at det har kendskab til, at i alt fem danske virksomheder mandag var ramt af cyberangreb rettet mod deres køle- og frysesystemer.

Torsdag hævdede to pro-russiske hackergrupper at stå bag cyberangreb mod kølesystemer i europæiske supermarkeder.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce