Samråd om dronesag med forsvarsministeren og justitsministeren måtte kortvarigt afbrydes undervejs.
Tekniske problemer med mikrofonerne afbrød torsdag et samråd om den såkaldte dronesag.
Men problemerne blev løst, og samrådet med forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og justitsminister Nicolai Wammen (S) kunne fortsætte efter en kort pause.
Ministrene skal svare på spørgsmål til sagen, hvor Forsvaret har måttet beklage og erkende, at danske soldater rent faktisk affyrede skud, mens et norsk passagerfly fløj over Borris Skydeterræn i september 2025.
Samrådet blev afbrudt, mens Wammen var ved at fortælle om hybride angreb generelt.
Ministrene er indkaldt til samrådet i Folketingets udenrigs- og forsvarsudvalg, og det er DF’erne Alex Ahrendtsen og Anders Vistisen, som havde bedt ministrene redegøre for sagen.
Bruus forsvarer, at der ikke er et “entydigt bevis for fjendtlige droner”. Men der er “ikke nogen tvivl om, at der var droner”, tilføjer han.
– Der har i debatten været meget fokus på, om der kan fremlægges et entydigt bevis på, om der var tale om fjendtlige droner. Men et entydigt bevis vil kun kunne foreligge, hvis vi havde nedtaget en fjendtlig drone og stod med den i hånden, og at en undersøgelse af dronen kunne bekræfte, at den var fjendtlig.
– Eller hvis et andet land erkendte at have anvendt droner i Danmark. Ingen af disse dele er som bekendt sket. Det er ikke uventet eller underligt, for en væsentlig del af hybridkrigens natur er, at det skal være vanskeligt at fastslå, hvem der står bag den enkelte hændelse, siger Bruus i samrådet.
Bruus slår flere gange fast, at “der vil ske fejl, når der er mennesker involveret”, og han kan ikke garantere, at der ikke sker fejl fremover.
Fejl begik Forsvaret i sagen. Men Forsvaret har afvist skud mod selve flyet, men har erkendt, at der var rod i den oprindelige tidslinje efter tidligere at have oplyst, at 43 skud faldt efter flyets passage over Borris Skydeterræn.
Hærchef og generalmajor Peter Boysen oplyste på et pressemøde i sidste måned, at skuddene blev affyret i et interval på to minutter.
Han uddybede, at soldaterne fastholder, at de har skudt mod droner, og at de under ingen omstændigheder har skudt mod et fly, da de har skudt i en helt anden retning.
TV 2 har afdækket, at flere borgeres observationer af skudsalver ikke stemte tidsmæssigt overens med Forsvarets egen oprindelige redegørelse om skud efter en formodet drone over Borris Skydeterræn nær Oksbøl i Vestjylland. Også Radio4 og DR samt andre har afdækket sagen.
Derefter kom der en revurderet redegørelse fra Forsvaret, der indrømmede fejl i tidslinjen.
Det norske passagerfly fløj i 2800 meters højde over skydeterrænet i tidsrummet, hvor borgere hørte skud. I alt blev der afgivet 43 skud.
Den anvendte ammunition kunne ifølge Forsvaret højst nå cirka 1900 meters højde. Flyet kom ifølge redegørelsen ikke tættere end cirka 2700 meter fra skytterne. Derfor vurderer Forsvaret, at flyet ikke kunne være blevet ramt.
Wammen konstaterer, at “myndighederne måtte reagere hurtigt og tage truslen alvorligt” på daværende tidspunkt. Han henviser til den sikkerhedspolitiske situation i Europa.
Vistisen mener blandt andet, at regeringen gør for meget ud af at tale trusselsbilledet mod Danmark op.
RITZAU
