Der er stort ny fra Erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Han har nemlig udpeget en ny formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Regeringen har et særligt fokus på at styrke vilkårerne for små og mellemstore virksomheder.
Sådan skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Som et citat taget ud af en amerikansk film, så skriver ministeriet nemlig pressemeddelelsen, at de små og mellemstore virksomheder er “rygraden af dansk økonomi”.
Derfor er der også kommet en ny formand til for Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Sofie Irgens, der er CEO i Schneider Electric Danmark, der er blevet udpeget som ny formand for Danmarks Erhvervsfremmestyrelse af Erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard.
Små og mellemstore virksomheder – forkortet: SMV’er – står for to tredjedele af den private beskæftigelse i Danmark og har en afgørende rolle i væksten, fremgår det af pressemeddelsen.
Det er særligt i landkommunerne, at det gør sig gældende.
Gennem Virksomhedsudvikling Danmark skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælpe flere SMV’er med at udnytte ny teknologi, gribe mulighederne i den grønne omstilling og nå ud på det internationale marked.
Målet er at styrke virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og vækst i hele landet.
Og det er faktisk ikke kun en ny formand, der er blevet valgt.
For der er også kommmet nye medlemmer til blandt Henrik Rasmussen, der er borgmester i Vallensbæk Kommune, Ken Kristensen, der er borgmester i Køge Kommune og Dorte Zacho, der har fået en plads i bestyrelsen.
Hele bestyrelsen er listet op længere nede i artiklen.
”Danske SMV’er er en helt afgørende del af Danmark. Men den globale konkurrence bliver ikke mindre hård. Derfor skal nye teknologier som AI og robotter blive en del af virksomhedernes hverdag, og vi skal skabe konkurrencekraft i sin reneste form ved at sætte fart på den grønne omstilling og elektrificeringen af erhvervslivet. Her får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en vigtig opgave. Og med Sofie Irgens som ny formand får bestyrelsen en markant erhvervsprofil med en stærk grøn stemme og et skarpt blik for, hvad der virker ude i virksomhederne. Det er et godt udgangspunkt,” lyder det fra Erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard.
Sofie Irgens har indgående erfaring fra ledende roller i teknologitunge virksomheder, hvor hun har forenet teknologisk innovation med energieffektive løsninger.
Hun har herigennem markeret sig som en stærk ledelsesprofil i dansk erhvervsliv.
”SMV’erne er altafgørende for Danmarks vækst og konkurrencekraft. Det forpligter. Vi skal i bestyrelsen give SMV’erne en hjælpende hånd, så de griber mulighederne i digitalisering, automatisering og den grønne omstilling – og står stærkere både nationalt og internationalt. Som formand vil jeg arbejde for, at vi tager udgangspunkt i SMV’ernes virkelighed. Jeg vil have en særlig opmærksomhed rettet mod at understøtte virksomhedsudvikling i landkommuner, styrke vækst i nye virksomheder og investere målrettet i at udvikle strategiske sektorer, hvor SMV’er bidrager til at løse vigtige samfundsudfordringer. Det kræver, at vi arbejder tæt sammen om at omsætte de store ambitioner til konkrete muligheder for virksomhederne. Jeg glæder mig til samarbejdet med den øvrige bestyrelse,” udtaler Sofiegens.
Hvert år gavner indsatser i Virksomhedsudvikling Danmark flere end 3.000 SMV’er. 8 ud af 10 deltagere oplever en produktivitetseffekt efter deltagelse.
I de kommende år bliver det særligt vigtigt for bestyrelsen at sætte gang i SMV’ernes omstilling indenfor digitalisering, automatisering, grøn omstilling, forretningsudvikling og internationalisering samt kommcialisering af innovation, fremgår det.
Samtidig vil bestyrelsen have særlig opmærksomhed rettet mod at understøtte erhvervsudvikling i landkommuner, styrke vækst og udvikling i nye virksomheder og investere målrettet i at udvikle strategiske sektorer, hvor SMV’er bidrager til at løse vigtige samfundsudfordringer og styrke Danmarks teknologiejerskab og resiliens.
Martin Lidegaard har udpeget 15 øvrige medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Medlemmerne kommer med en blandet baggrund både fra det private erhvervsliv, arbejdstagerorganisationer, lokale politikere samt lokale personaer.
Medlemmer er:
Sofie Irgens, CEO, Schneider Electric Denmark (ny)
Ulrik Gernow, EVP og COO, Grundfos
Anne-Marie Hansen, direktør, Agro Food Park
Marianne Lyngby Pedersen, direktør, Indeks Retail A/S
Steen Munk, kreditdirektør/vicedirektør, Nykredit
Dorte Krak, Adm. direktør, Arp-Hansen Hotel Group A/S
Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal
Dorte Zacho, ejer, SMV360 (ny)
Morten Skov Christiansen, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Henrik Rasmussen, borgmester, Vallensbæk Kommune (ny)
Ken Kristensen, borgmester, Køge Kommune (ny)
Søren Steen Andersen, borgmester, Assens Kommune (ny)
Anders Winnerskjold, borgmester, Aarhus Kommune (ny)
Niels Jørgen Pedersen, borgmester, Thisted Kommune
Jens Ringsmose, rektor, Syddansk Universitet (ny)
Anders Thusgaard, erhvervspolitisk direktør, Erhvervsministeriet