Hvis du var så uheldig at befinde dig i netop denne svømmehal lørdag eftermiddag, har du formentlig fået dig en rigtig ulækker oplevelse. En pose med et så vammelt indhold, at bassinerne nu er lukket, blev kastet i vandet.
Det var en fuldstændig vanvittig og utænkelig hændelse, der lørdag eftermiddag fik en svømmehal evakueret.
Ja, faktisk så vanvittig, at flere af svømmehallens bassiner nu fortsat er lukket – og endda på ubestemt tid.
Hvis du befandt dig i svømmehallen, har du muligvis set eller lugtet den enormt klamme pose, der pludselig blev kastet i vandet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Da livredderne blev gjort opmærksom på posen, der lå i en af Næstved Svømmehals bassiner, fik de evakueret stedet.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Mediet har talt med politiet, der kan oplyse nærmere om, hvad der befandt sig posen.
“Der var en gæst, som af uvisse årsager har smidt en pose med muligvis noget fordærvet kød og en brugt børneble i bassinet,” oplyser pressemedarbejder Palle Hansen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til mediet.
Videre fortæller han, at sagen efterforskes som groft hærværk.
Ingen er dog endnu sigtede i sagen.
De tre bassiner Strandbredden, Vandboblen og Modstrømmen er nu lukket på ubestemt tid, efter den klamme episode.