Nu ændres spillereglerne for tusindvis af unge danskere.
Fremover kan en dansk værnepligt nemlig føre langt ud over landets grænser – og helt frem til NATOs østlige flanke.
Allerede fra næste år er planen, at værnepligtige skal kunne indgå i en NATO-mission sammen med professionelle soldater.
Det skriver DR.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det betyder konkret, at danske værnepligtige kan blive sendt til Letland, hvor Danmark i forvejen har hundredvis af soldater udstationeret som en del af NATOs kollektive forsvar.
Det sker samtidig med, at de danske soldaters udsendelsesperioder bliver forlænget fra fire til seks måneder.
Forsvarsminister Jeppe Bruus bekræfter planerne efter et besøg i den danske lejr Camp Valdemar i Letland.
Danmark opruster på Ruslands dørtrin
Danmark har siden 2022 sendt kampbataljoner til Letland.
Den danske tilstedeværelse er blevet en fast del af NATOs forsvar af den østlige flanke, og i august ankom mere end 800 danske soldater til landet.
I juni besluttede regeringen desuden at forlænge det danske bidrag, efter Letland havde bedt om en styrket tilstedeværelse.
Og nu kommer næste skridt.
De unge værnepligtige skal efter planen kunne spille en direkte rolle i Forsvarets operative opgaver.
“Over 90 procent af de soldater, vi har udsendt, er i Letland. Det er ikke tilfældigt. For grænsen mellem Rusland og Letland er også vores nationale grænse,” siger Jeppe Bruus til mediet.
11 måneder i stedet for fire
Den nye værnepligtsmodel betyder, at værnepligten forlænges til 11 måneder.
De første måneder bruges på den grundlæggende militære uddannelse, mens den efterfølgende del skal bruges på operative opgaver.
Det kan blandt andet være bevogtning, beredskab og opgaver sammen med allierede styrker.
Forsvaret oplyser, at værnepligtige efter den grundlæggende uddannelse kan varetage operative opgaver både i og uden for Kongeriget Danmark. Udsendelse uden for Kongeriget baserer sig dog på frivillighed.
Dermed kan en del af de unge, der fremover aftjener værnepligt, altså ende med at få deres første militære erfaring i en international NATO-ramme.
Ruslands trussel fylder
Baggrunden er den ændrede sikkerhedssituation i Europa.
Danmark har de seneste år øget sin militære tilstedeværelse i Baltikum, mens NATO samtidig har styrket sin afskrækkelse på alliancens østlige flanke.
De danske soldater i Letland træner blandt andet sammen med andre NATO-styrker og opererer i et miljø, hvor hybride trusler, spionage, cyberaktiviteter og informationskampagner spiller en stadig større rolle.
Samtidig er den danske kampbataljon i Letland en del af den canadiskledede Multinational Brigade Latvia.
Klar til at sende værnepligtige afsted
Chefen for Hæren, generalmajor Peter Boysen, vurderer overfor DR, at den nye værnepligt giver Forsvaret en større bredde.
Hæren får dermed bedre mulighed for både at løse nationale opgaver og opretholde længerevarende internationale udsendelser.
Og Letland bliver et af de steder, hvor de nye muligheder kan komme i spil.
Samtidig bliver den danske tilstedeværelse i landet allerede nu udvidet. Forsvaret oplyser, at det nuværende danske bataljonsbidrag ventes at være i Letland frem til januar 2027.
For kommende værnepligtige betyder det, at militærlivet fremover kan blive noget helt andet end nogle måneders øvelser på dansk jord.
NATO, Baltikum og en stadig mere alvorlig sikkerhedssituation kan blive en del af virkeligheden.
