En voldsom episode har fundet sted ved en dansk lufthavn. Politiet oplyser nu nærmere om hændelsen, hvor en mand med rollator endte som et tilsyneladende fuldstændigt uskyldigt offer.
En fuldstændig uforståelig situation udspillede sig fra det ene sekund til det andet lørdag aften uden for passagerterminalen ved en dansk lufthavn.
Episoden betød, at politiet klokken 18.30 modtog en anmeldelse fra stedet.
Politiet oplyser, at en mand helt konkret skulle have været på vej tilbage til sin bil med en rollator, han havde hentet i lufthavnen for et familiemedlem, da det pludselig gik galt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På vej hen til bilen ved Billund Lufthavn blev manden pludselig konfronteret af en ukendt mand.
Ifølge JydskeVestkysten, der bringer historien, mente manden, at der blev kigget provokerende på ham.
Og det resulterede altså i en noget voldsom udvikling.
“Han fik en lussing, et skub og to spark mod hoften,” siger politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi til medier.
Politiet har endnu ikke fundet frem til gerningsmanden, og sagen efterforskes nu nærmere.