Rusland og Ukraine: Putin vinder frem på krig

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Mens krigen i Ukraine fortsætter, er der kommet et opsigtsvækkende tegn fra Rusland, som tolkes af Putin som stor opbakning fra russerne til krigen i Ukraine

Efter mere end fire år med krig i Ukraine var det næppe dette resultat, man havde håbet på i de europæiske lande.

For nu er der nyt fra Rusland, hvor Putin tager et stort skridt frem.

Der er kommet et nyt tegn på, hvordan befolkningen forholder sig til den kurs, som Vladimir Putin har lagt.

Og resultatet får betydning for, hvordan Kreml vælger at fremstille opbakningen til krigen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede

For Partiet Forenet Rusland, og dermed Putin, har fået en gennemgående valgsejr i Rusland. Hele 57,83 procent af stemmerne ved det russiske parlamentsvalg og har som forventet taget sejren.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at 95 procent af valgets stemmer er talt op.

Se også
Aldrig har storkrig været nærmere: Minister tror ikke rigtig på NATO

Det er Ruslands første valg til parlamentet, siden landet sendte soldater ind i Ukraine i februar 2022.

Tilbage i 2021, hvor partiet også tog valgsejren, fik det 49,8 procent af stemmerne, der er altså fremgang i Rusland på krig.

De 450 medlemmer af Dumaen, som er underhuset i det russiske parlament, er blevet valgt for en periode på fem år.

Hele 355 af pladserne går til kandidater fra Forenet Rusland, og partiet beholder dermed sit flertal i Dumaen.

Valg i Ukraine

Valget er også blevet afholdt på Krimhalvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014, og i de russisk-kontrollerede dele af de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

De fleste kandidater, der er modstandere af krigen i Ukraine, var blevet udelukket fra at stille op.

Det skete, efter at højesteret i sidste måned fastslog, at det liberale parti Jabloko, som ønsker en våbenhvile i Ukraine, havde overtrådt valgreglerne, hvilket partiet afviste, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Putin har fremstillet valget som en test af opbakningen til krigen i Ukraine.

Præsidenten har opfordret russerne til at deltage i valget og stemme for at vise støtte til styrkerne i Ukraine.

Putins parti

Partiet var første gang på valg i 2001. Partiet er ifølge Danmarks Nationalleksikon kendt som Putins parti, selv om præsidenten ikke officielt er en del af partiet.

Han var i en kortere periode fra 2008 til 2012 formand for partiet, mens partiets nuværende formand, Dmitrij Medvedev, varetog præsidentposten.

Det var på forhånd forventet, at Forenet Rusland ville bevare sin dominerende position i landets stramt kontrollerede politiske system.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce