En lastbil er mandag morgen væltet på en trafikeret motorvej, hvilket i skrivende stund skaber store problemer for bilister. Ifølge politiet formoder man, at chaufføren har fået et ildebefindende, hvorefter, det er gået galt.
‘Lastbilen er væltet. Trafikken kan passere med forsigtighed.’
Sådan lød den første melding på Vejdirektoratets trafikkort kort efter klokken 05 mandag morgen om uheldet på en motorvejsstrækning.
Hændelsen skaber tre timer senere fortsat problemer for bilister på stedet.
Politiets vagtchef kan desuden fortælle om en alvorlig situation, der formodenlig førte til uheldet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi formoder, at chaufføren har fået et ildebefindende,” udtaler Richard Borring, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.
Videre oplyser vagtchefen, at det er et solouheld, der er sket på Sønderjyske Motorvej mellem 70a Rødekro og Rasteplads Øster Løgum.
Lastbilchaufføren skulle ifølge vagtchefen ikke være kommet alvorligt til skade, men er alligevel kørt til tjek på sygehuset.
Som følge af uheldet er der fortsæt kø på stedet, ligesom bilister skal forvente en forlænget rejsetid på op til ti minutter, skriver Vejdirektoratet.
Oprydningen forventes at være overstået omkring klokken 09.00.