Mandag er der problemer i togtrafikken, som kan give længere rejsetid for de rejsende.
Man skal holde godt øje med tiderne og komme afsted i god tid, hvis man skal med toget i løbet af denne mandag.
DSB melder om flere fejl, færre tog og længere rejsetider denne morgen.
DSB skriver, at et tog er blevet fejlramt på en af deres stationer, og det skaber problemer i hele systemet.
DSB arbejder på at fjerne det fejlramte tog, men det har endnu ikke været muligt.
Der er desuden også sporskiftefejl, som yderligere forsinker de togrejsende, med færre tog på nogle strækninger.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der er i øjeblikket en hel del længere rejsetid, ændringer samt enkelte aflysninger på S-togene.
Det skyldes, at et S-tog på Nørreport er gået i stykker. Det skal derfor bugseres væk af et andet S-tog.
Man skal derfor også være opmærksom på, at flere S-tog bliver gjort gennemkørende, altså ikke stopper ved udvalgte stationer, specielt på Vesterport, Nørreport og Østerport.
Linje H kører med færre S-tog mellem København H og Østerport. Der kører desuden færre S-tog på linje A, E og C.
Sporfejl
Mandag morgen og formiddag kører der ydermere færre tog mellem Næstved og Helsingør via Roskilde og via Køge.
Det skyldes, at der lige nu er en sporskiftefejl ved Østerport.
Banedanmark forventer, at reparationsarbejdet er afsluttet omkring klokken 12.00.
Se oversigten for din rejse her:
- Næstved – Helsingør via Køge: Kører éngang i timen (fra Næstved til/fra København H)
- Næstved – Helsingør via Roskilde : Kører én gang i timen (fra Næstved til/fra København H)
- Næstved – København H (hurtigtog kun med stop i Ringsted): Kører normalt
- Myldretidstog (København H – Helsingør): Alle afgange i morgentimerne er aflyst
- Holbæk – Helsingør: Kører som normalt, to gange i timen.