Politiet er søndag formiddag til stede i en mindre by i forbindelse med en indsats. Det oplyser politiet selv i en meddelelse.
Ordensmagten deler for nuværende ikke mange informationer om den hændelse, der søndag formiddag har fået dem til at rykke ud.
I en myndighedsmeddelelse på Politi Update deles der dog få detaljer om tilstedeværelsen i en mindre dansk by.
I meddelelsen lyder det blandt andet, at man undersøger et mistænkeligt forhold.
(Artiklen fortsætter under billedet)


Har du tip, fotos eller kender du til sagen? – Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.
‘Vi er lige nu til stede i Ølgod i forbindelse med et mistænkelig forhold,’ skriver Syd- og Sønderjyllands Politi indledningsvist.
Til Ritzau oplyser politiets vagtchef, at indsatsen blandt andet indebærer afsøgning af et område ved Ølgod Byskov.
“Vi er synligt til stede flere steder og er blandt andet ude i et område ved Ølgod Byskov,” siger vagtchef Michael Henriksen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Videre lyder det fra politikredsen, at der ingen fare er for borgere i området i byen, der har knap 4000 indbyggere.
Ifølge politiet kan man dog på nuværende tidspunkt ikke udtale sig nærmere om, hvilken hændelse, der har fundet sted.
Vagtchefen oplyser dog, at man melder ud senere på dagen.
Opdatering:
Syd- og Sønderjyllands Politi melder nu ud, at politiaktionen handlede om en anmeldelse om vold begået i et skovområde ved Ølgod.
Det skriver politikredsen på Politi Update.
Efterforskningen har nu afsløret, at der var tale om vold “i et lukket miljø”, og der derfor ikke er fare for andre personer.
Sagen fortsætter med at blive efterforsket.















