Ifølge politiet har en 24-årig udenlandsk mand begået flere voldtægter på forskellige parkeringspladser
På den mørke skovparkeringsplads befandt den 24-årige mand sig i en bil sammen med kvinden.
Hun havde ikke mulighed for at flygte fra stedet, og hendes skæbne var overladt til manden, der senere er blevet anklaget for at have begået flere voldtægter i området.
Det er også sådan, det endte for den skræmte kvinde.
Under opholdet i bilen rev den 24-årige mand hende over i passagersiden, hvor han skubbede hende ned i bunden af bilen og beordrede hende til at udføre oralsex på ham.
Han tog efterfølgende hårdt fat i hendes nakke, hev hendes hoved ned til sin penis og tvang hende til at udføre oralsex på ham, mens hun lå mast i bunden af bilen.
Selv om kvinden græd, tiggede nej og fortalte manden, at han skulle stoppe, tog han hende til sidst op på sæderne igen, hvor han voldtog hende fuldbyrdet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ovenstående beskrivelser af en voldtægt er fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi og er en af tre voldtægter, som en 24-årig mand med et arabiskklingende navn er blevet tiltalt for at have begået.
Manden er endnu ikke dømt for forbrydelserne, men Presse-fotos.dk har netop fået aktindsigt i et otte siders langt anklageskrift, der er rettet mod ham og beskriver tre voldtægter, en lang række vold, grov vold, trusler, tvang og frihedsberøvelse, som politiets jurister mener at kunne bevise, at han står bag.
I anklageskriftet fremgår det ikke, om de tre voldtægter er blevet begået mod den samme kvinde, eller om der er tale om forskellige kvinder.
Voldtægten, der er beskrevet i artiklens indledning, er ifølge Østjyllands Politi blevet begået en nat i december 2025, da kvinden var i bilen med den 24-årige mand på parkeringsplads Skjoldhøjkilen langs Skjoldhøjvej i Tilst ved Aarhus.
Det fremgår af anklageskriftet, at en anden voldtægt også skete i en bil på en parkeringsplads i Aarhus, hvor den 24-årige mand voldtog en kvinde ved andet seksuelt forhold end samleje.
En tredje voldtægt skete ifølge tiltalen på en parkeringsplads i Aarhus en aften i januar 2026.
Her havde den 24-årige kort før samlet en kvinde op på en adresse i Tilst ved at true hende ind i bilen.
På parkeringspladsen trak han kvinden over på passagersædet og tvang hende til at udføre oralsex på ham.
Derefter voldtog han kvinden fuldbyrdet, selv om hun forsøgte at trække sine bukser op, råbte nej og græd.
Manden holdt efterfølgende kvinden fanget i bilen i omkring fem timer, og derfor er han også tiltalt for frihedsberøvelse.
De voldsforhold, som manden er blevet tiltalt for, beskrives blandt andet som, at den 24-årige mand på en parkeringsplads ved Aarhus Svæveflyveklub beliggende Bavnehøjvej i Tilst i januar 2026 med begge hænder har taget hårdt kvælertag på en kvinde, så hun ikke kunne trække vejret, og det sortnede for hendes øjne.
Det skete under en seks timer lang kidnapning af kvinden.
Et andet voldsforhold beskrives som, at den 24-årige i august eller september 2024 på gaden i Brabrand forsøgte at flå en kvinde væk, da hun gik sammen med sin familie.
Et tredje tilfælde beskrives ifølge Østjyllands som værende sket på Park Alle i Aarhus C, hvor den 24-årige mand tog fat i en kvindes kæbe og klemte den med begge hænder, derefter skubbede han hende ind i en mur og holdt hende fast, så hun ikke kunne forlade stedet.
Presse-fotos.dk har været i kontakt med den 24-årige mands forsvarsadvokat, Dina Yaqubi.
Forsvarsadvokaten oplyser, at hendes klient nægter sig skyldig i alle anklagerne.
Presse-fotos.dk har spurgt Dina Yaqubi, om der er tale om det samme kvindelige offer i alle tiltaleforholdene, eller om der er tale om forskellige kvindelige ofre.
Det ønsker forsvarsadvokaten ikke at svare på.
“Jeg vil ikke kommentere nærmere detaljer – men jeg kan bare sige, at han nægter sig skyldig,” siger forsvarsadvokat Dina Yaqubi.
Selv om de fleste af forbrydelserne skete tidligere på året, er sagen nu igen aktuel, da den begynder i retten mandag den 28. september.
Sagen løber over flere retsdage, og der ventes ifølge forsvarsadvokat Dina Yaqubi at falde dom i starten af oktober.
Presse-fotos.dk er bekendt med den 24-årige mands navn, men et navneforbud forhindrer redaktionen i at beskrive hans identitet nærmere.
Det kan dog siges, at han er bosat i Aarhus V, men i øjeblikket er varetægtsfængslet i Enner Mark Arrest.
Anklagemyndigheden har før retsagens begyndelse nedlagt påstand om udvisning.


