Wolt-bud blev mødt med en pistol da han leverede mad. Den var forsinket
Når man bestiller mad fra Wolt eller andre bude, så skal det helst gå hurtigt.
Men for denne borger kunne det altså ikke gå hurtigt nok, da han bestilte mad via appen Wolt.
For da buddet endelig mødte op på adressen, blev han mødt med en noget overraskende reaktion.
Præcis hvor lang tid det faktisk tog at levere maden, er der ikke nogen meldinger om. Men da buddet mødte op på adressen kl. 09.31, blev han uden for huset mødt af en mand, der truede ham med en pistol.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Manden med pistolen var tilsyneladende utilfreds med, at maden var blevet forsinket, forklarer politiet i en pressemeddelelse.
Men på trods af skydevåbnet lykkedes det Wolt-buddet at overlevere maden. Den truende mand forsvandt derefter fra stedet med maden.
Politiet arbejder lige nu med den teori, at manden ikke selv boede på adressen i Kirke-Hyllinge, men at han blot havde ventet uden for huset.
Gerningsmanden beskrives af politiet som 19-21 år, med mørkt hår, brun i huden og cirka 170 cm høj, spinkel af bygning og iført cowboybukser.