En familiefar mistede i løbet af sommeren livet efter et storskærmsarrangement i Danmark. I sagen er tre personer sigtede. Tirsdag formiddag er der kommet nyt frem om hændelsen, der fandt sted i forbindelse med en visningen af en VM-kamp.
Det rystede Danmark, da en voldsepisode løb fuldstændig løbsk ved et storskærmsarrangement.
I anledning af VM i fodbold afholdtes der nemlig storskærmsvisninger af adskillige kampe på Islands Brygge i København.
En af kampene var mellem Norge og Elfenbenskysten, der blev spillet den 30. juni.
Til arrangementet blev en 32-årig svensk familiefar slået ned. Kort tid efter faldt han til jorden, hvilket resulterede i, at han slog hovedet.
Efterfølgende døde han af sine skader.
Tirsdag formiddag er der kommet nyt frem i sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er i en myndighedsmeddelelse på Anklager Update, hvori Anklagemyndigheden ved Københavns Politi deler nyt.
‘Voldssagen fra storskærmsarrangementet på Islands Brygge den 30. juni, hvor en 32-årig svensk statsborger efterfølgende afgik ved døden, er blevet forhåndsberammet til den 7. oktober kl. 13 i Københavns Byret,’ skriver anklagerkredsen.
Videre oplyses det dog, at der endnu ikke er rejst tiltale i sagen.
Forhåndsberammelsen gælder udelukkende sagen mod den 31-årige mand, der er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 ved at have tildelt den 32-årige familiefar et hårdt knytnæveslag på kæben eller halsen.
De to andre tiltalte er to mænd på henholdsvis 24 og 29 år.
Den 24-årige mand er dansk statsborger og er sigtet for at have trampet på den 32-årige svenske mand, mens han lå nå ned.
Han er ligeledes sigtet for at have slået en anden svensk statsborger.
Den 29-årige sigtede, der er somalisk statsborger, er sigtet for at have sparket den anden svenske statsborger.
De tre sager bliver behandlet særskilt, da der ikke er oplysninger om, at de har begået volden i forening.


