Den amerikanske præsident Donald Trump og den danske statsminister Mette Frederiksen har længe haft deres uenigheder om mange forskellige ting. Nu er det sket endnu en gang.
Både USA’s præsident, Donald Trump, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har ledet deres respektive lande i en længere årrække.
Deres politiske parløb har dog ikke været uden interne stridigheder og problemer.
Sagen om Grønland nok det, de to har været mest uenige om offentligt.
Trump ønsker jo som bekendt den store ø, der tilhører Det Danske Rigsfællesskab, på amerikanske hænder, mens Mette F. er af en helt anden overbevisning.
Nu modsiger den danske statsminister endnu en gang Donald Trump.
(Artiklen fortsætter under billdet)

Statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarer nemlig Ukraines ret til at svare igen, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har appelleret til Ukraine om at indstille angreb på raffinaderier.
– Vi er nødt til at holde fast i, at det er Ukraine, der er under angreb fra Rusland, siger Mette Frederiksen til TV 2 fra et topmøde i Finland mandag.
– Jeg har hele tiden igennem denne krig sagt, at Ukraine skal have mulighed for at ramme tilbage, for ellers kommer Rusland til at fortsætte både deres krig mod Ukraine, men også potentielt mod andre europæiske lande.
Søndag sagde den amerikanske præsident under et besøg i Irland, at Ukraine skal stoppe med at “angribe diesel i Rusland”.
– Lad ham bare gå efter mål, men ikke diesel, for det skaber en mangel på diesel, sagde Donald Trump.
Mandag har priserne på diesel nået rekord i Danmark med over 19 kroner for en liter.
Den høje pris er ifølge eksperter forårsaget af lave depoter i Europa, konflikten i Mellemøsten omkring Hormuzstrædet og krigen mellem Ukraine og Rusland.
Ukraine har over en længere periode angrebet raffinaderier i Rusland, hvilket har presset Rusland til i sommer at indføre restriktioner på eksport af diesel.
Ifølge statsministeren skal løsningen findes i Mellemøsten, hvor USA og Israel tidligere i år angreb Iran.
– Det ville være rigtig godt at finde en løsning på situationen i Mellemøsten, for det er det, der har været med til at drive priserne opad, siger Mette Frederiksen.
