Får bedste vælgermåling siden 2019: – Ro på, der er langt til valget

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Folkeparti står til et kæmpe opsving, hvis det seneste måling fra Megafon er korrekt. Men det er på bekostning af et andet parti på samme fløj.

Det går op og ned i politik.

Men ifølge de seneste målinger er der altså også en helt særlig tendens for to af de borgerlige partier, som er svær at komme uden om.

For det ene parti stormer frem, mens det andet er blevet sendt helt ud i kulden. Men underligt nok er det dem, der er på vej frem, som maner til besindighed.

Der er jo lang tid til valget, siger de.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede

Der er store skift på den blå fløj, for den klassiske magtfordeling er ved at blive rykket ud af balance.

De gamle dage med det store Venstre som det store dyr på savannen med landbruget i ryggen og Dansk Folkeparti som støtte på yderfløjen er ovre. Selvom det var sådan i mange år, er det måske ved at være helt omvendt nu.

For ved den seneste vælgermåling foretaget af Megafon for TV 2 er det Dansk Folkeparti, der er det store dyr på den blå savanne. Faktisk er det gået frem med 4 procentpoint for DF siden sidste måling.

Og det er gået frem med 4,6 procentpoint siden valget.

Det gør dem lige nu til det største blå parti i denne måling. Og faktisk til det største parti i hele målingen, bortset fra Socialdemokratiet, som står til 19 procent af stemmerne.

“Dansk Folkeparti får i dag den bedste måling hos Megafon siden 2019. 24 mandater står vi til at få, hvis der var valg i dag. Det er helt fantastisk og noget, vi kan være meget stolte over,” siger Peter Kofod (DF) på Facebook.

Faktisk svarer den fremgang, som Dansk Folkeparti har fået, præcist til den tilbagegang, som Venstre er målt til siden sidste måling i maj.

Der er dog formentlig fortsat langt til næste valg.

“Men ro på! Der er lang tid til næste valg, og danskernes tillid må man aldrig tage for givet. Vi skal gøre os umage, arbejde hårdt og være disciplinerede. Jeg vil gerne sige stor tak til alle jer, der aktivt arbejder for eller støtter DF, til vores medlemmer og vælgere. Tak, fordi I viser os den tillid! Vi gør os umage,” skriver Peter Kofod (DF).

Annonce
Annonce
Annonce