Statsminister Mette Frederiksen har på Socialdemokratiets årsmøde netop smidt en kæmpe, politisk bombe
Efter Danmarks længste regeringsforhandlinger, der løb mellem marts og juni i forbindelse med et folketingsvalg, der fordelte magten næsten ligeligt mellem blokkene, er Mette Frederiksen nu klar med en opsigtsvækkende melding.
Hun har lørdag under Socialdemokratiets årsmøde smidt en politisk bombe, som potentielt kan få stor og historisk betydning for Danmark.
Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor der allerede har været fuld fokus på Socialdemokratiets fremtid og den politiske magtkamp efter valget.
Nu tager Mette Frederiksen endnu et markant skridt, lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Statsminister Mette Frederiksen fortæller lørdag middag på Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg, at hvis partiets medlemmer ‘er med på den,’ så tager hun gerne en fjerde periode som statsminister.
– Hvis I er med på den – så bliver jeg.
– Jeg har tænkt mig at bruge mit politiske virke og arbejde i den her valgperiode – og i den næste, hvis vi igen får vælgernes opbakning til at lede landet, lyder det fra Mette Frederiksen.
Hun nævner ikke, hvad der skal ske, hvis Socialdemokratiet ikke får vælgernes opbakning til at lede landet igen.
Mette Frederiksen er lige nu i gang med sin tredje valgperiode som statsminister og har ledet Danmark siden 2019.
Siden regeringsdannelsen i juni har den socialdemokratiske arvefølge dog fyldt i medierne.
Det skyldes blandt andet, at Mette Frederiksen valgte at bytte rundt på Nicolai Wammen og Peter Hummelgaards ministerposter, så Hummelgaard nu er finansminister og Wammen justitsminister.
Det er de to, der af iagttagere bliver anset som kronprinserne i Socialdemokratiet.
Men Mette Frederiksen er altså ikke på vej ud af dansk politik efter denne valgperiode, må man forstå i talen.
Hun slår fast, at hun ikke er tilfreds med det folketingsvalg, som Socialdemokratiet fik i marts. Partiet gik tilbage og mistede 12 mandater, men er stadig det største parti i landet.
– Min opgave som statsminister er at lede vores land og vores regering. Men jeg vil også gøre, hvad jeg kan for at lede os tilbage. Til nogle af jer, vi er kommet for langt væk fra.
Derfor er der blevet sat en proces i gang, lyder det.
– For vi er og vi vil være et bredt folkeparti, siger Mette Frederiksen.
I sin formandstale bruger Mette Frederiksen også en del tid på at tale om techgiganter, sociale medier og kunstig intelligens.
Hun ønsker at “vende lovgivningen om”.
Techgiganter skal “på forhånd dokumentere, at deres platforme ikke skader vores børn”.
– I stedet for, at man først bagefter, når skaden er sket, skal forsøge at gøre et ansvar gældende.

