Nederst i artiklen kan du se billeder fra Nyborg
Lørdag morgen omkring klokken 08.11 er der indløbet en melding om en melding om en mulig drukneulykke på Vesterhavnen i fynske Nyborg.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“På vej til stedet ser jeg dykkere fra Odense på vej mod meldingen med udrykning. Da jeg er fremme kan jeg se, at politiet er der sammen med en akutlægebil, en ambulance og brandvæsenet. Politiet taler med folk i området,” lyder det fra vores udsendte.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi for at blive klogere på, hvad der konkret er sket, men politikredsen har endnu ikke besvaret henvendelserne.
Beredskab Fyn bekræfter over for Fyens.dk, at brandvæsenet er færdig på stedet klokken 10.05. Beredskabet henviser samtidig til politiet, der heller ikke har besvaret mediet.
OPDATERING:
En ældre kvinde er lørdag afgået ved døden efter en drukneulykke ved Vesterhavnen i Nyborg.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Politiet betragter hændelsen som en ulykke og vil ikke efterforske sagen yderligere, lyder det fra vagtchef Christine Hjarnegaard ifølge mediet.
De pårørende er underrettet.
Se billeder fra stedet her


