Roskilde Festival bekræfter: Særligt koncertformat vender tilbage

Roskilde Festival afprøvede sidste år et særligt format, der vendte op og ned på koncertoplevelsen. Nu gør de det igen.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Roskilde Festival har et velfortjent ry for hvert år at sætte spotlyset på de næste store artister fra både ind- og udland.

Særligt med den helårige indsats Rising giver festivalens arrangører en platform til nogle af de mest spændende nye stemmer.

Det mest velkendte element af den indsats er nok Roskilde Festivals åbningsprogram First Days, hvor festivalgæsterne hvert år kan varme op til de store hovednavne med en række stærke upcoming-artister.

Men Rising er meget mere end det. Sidste år lancerede Roskilde Festival for eksempel et helt nyt koncertformat under titlen Headline Flip.

Nu annoncerer festivalen i en pressemeddelelse, at konceptet vender tilbage.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra Roskilde Festival 2026.

En helt anderledes koncertoplevelse

Headline Flip er et forsøg på at vende den gængse koncertoplevelse på hovedet.

Normalt er det de små upcoming-navne, der varmer op for det store hovednavn.

Men med Headline Flip er det – som navnet antyder – lige modsat.

Det blev for første gang vist i praksis i november sidste år, da dette års Orange-åbner Pil varmede op for de to unge sangerinder Carlina de Place og Augusta Schackinger i Lille Vega.

Denne november – nærmere bestemt den 5. november 2026 – gør Roskilde Festival det igen.

Ligesom det var tilfældet sidste år, er det kendte support-navn hemmeligt. Som tilskuer kan man derfor ikke vide sig sikker på, hvem der træder ind på scenen som opvarmning.

De tre talentfulde headlinere har Roskilde Festival til gengæld løftet sløret for.

Det er nemlig de to trioer Masiv og Inga Bari, der begge er blandt de mest hypede nye navne på den elektroniske scene i Danmark, samt den svenske sanger og producer Ayla, der har vundet stor popularitet for sit dubbede og melodiske univers.

Årets Headline Flip finder sted i Pumpehuset, som i anledning af eventet får særlig udsmykning af billedkunstner Jasmin Aiche Mahallati.

Du kan købe billetter til den omvendte koncert her.

Annonce
Annonce
Annonce