Mystisk politiaktion: Tre personer tilskadekomne 

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fortsat stor mystik om situationen. Men politiet oplyser dog, at der ikke er nogen anholdte. Der er fortsat stor politiaktivitet omkring stedet.

Her godt to timer efter anmeldelsen ved vi fortsat meget lidt om, hvad der er sket.

Men politiet er talstærkt til stede og har afspærret store områder.

Politiet har teorier om, hvad der er sket, men har endnu ikke været i stand til at komme med en præcis forklaring på, hvad der er sket.

(Aritklen fortsætter efter billedet)

Politiet ved gerningsstedet. Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Københavns Politi undersøger lige nu et mistænkeligt forhold ved Hotel Crowne Plaza i Ørestaden, efter at tre personer er kommet til skade ved et muligt overfald.

Det oplyser Michael Andersen, vagthavende ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

“Vi har haft et mistænkeligt forhold derude, hvor tre personer muligvis er blevet overfaldet. Vi kender ikke de yderligere omstændigheder, men vi formoder, at det er efter et slagsmål eller overfald”, udtaler han til Ekstra Bladet. 

Se også
Flere mennesker involveret i dødsulykke

Der er i skrivende stund ingen anholdt i sagen, men politiet er i færd med at finde den formodede gerningsmand, oplyser han videre. 

Ifølge Ekstra Bladets mand, som ankom på stedet kort før klokken 16, er store dele af hotellets område spærret, hvor politi og politihunde undersøger området ved parkeringspladsen foran hotellet.

Muligt våben involveret

Ifølge efterforskningsleder ved Københavns Politi, Ida Lund, kan der muligvis være våben involveret i det mulige overfald.

Hertil oplyser hun, at to personer er kørt til behandling, mens den sidste har sluppet med mindre skader. 

Hvorvidt de involverede har kender hinanden, ved politiet ikke endnu, lyder det videre.

“Jeg ved ikke, om de kender hinanden, men jeg kan sige, at der har været en form for tumult, hvor vi har haft flere tilskadekomne ved et større område ved hotellet, blandt andet receptionen,” udtaler hun til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen 14.29.

Annonce
Annonce
Annonce