Sønderjyske henter canadisk tovejsspiller

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den canadiske center Eric Florchuk skal fremover på is i Vojens.

Sønderjyskes ishockeyhold har hentet canadisk forstærkning til den kommende sæson i Metal Ligaen.

26-årige Eric Florchuk skal efter en enkelt sæson i østrigsk ishockey tørne ud for Sønderjyske. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

Sportschef Kasper Degn lovpriser holdets nye spiller.

– Eric er en dygtig tovejscenter med stærke kvaliteter i begge ender af banen. Han besidder et godt hockeyhoved, god teknik og en god arbejdsmoral, siger sportschefen blandt andet.

Den nye sæson i Metal Ligaen begynder i slutningen af august.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce