Klokken 04.53 skete tragedien: Hun er død

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er nu voldsomme detaljer i en sag, hvor en kvinde er fundet død på en adresse. Det var kvindens kæreste, der ringede efter hjælp

Den tidlige morgen klokken 04.53 ringede han til alarmcentralen og fortalte, at hans kæreste var død.

Politiet og ambulancetjenesten rykkede massivt ud til adressen, men så tog det hele en yderst dramatisk drejning.

Og nu ser uhyggelige detaljer dagens lys.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var på denne adresse, at kvinden blev fundet død – billederne er fra dagen efter fundet af kvinden
Se også
Udlænding går amok på Alternativet
Se også
Skal du på ferie i Spanien? Nu kommer stort forbud som rammer mange danskere
Se også
Bilka omdannet til gerningssted: Tilfældig kvinde udsat for uhyggelig forbrydelse

Tirsdag er det kommet til offentlighedens kendskab, at den mandlige del af kæresteforholdet er blevet tiltalt for at have trampet og taget kvælertag på den kvindelig del af kæresteforholdet kort før hendes død.

Ifølge tiltale udøvede den pågældende 40-årige mand grov vold mod sin kvindelige samlever i to uger op til hendes død.

Det var en tidlig morgen i juni sidste år, at den 50-årige kvinde blev fundet død på en adresse i Tranbjerg ved Aarhus.

Kvindens samlever, der selv anmeldte dødsfaldet til politiet, blev kort efter anholdt og varetægtsfængslet for drab.

Den 40-årige mand er nu blevet tiltalt for grov vold med døden til følge.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, skulle den 40-årige mand blandt andet have sparket og trampet kvinden på kroppen og i hovedet.

Han skulle også flere gange have taget kvælertag på kvinden og sparket hende ud af en seng.

Volden er ifølge tiltalen foregået over en periode på to uger inden den 24. juni, hvor den 50-årige kvinde døde af sine kvæstelser.

Af anklageskriftet fremgår det blandt andet, at kvinden pådrog sig brud på flere ribben, ligesom hendes brystkasse blev knust, og hendes venstre lunge blev sammenklappet.

Kvinden pådrog sig ifølge tiltalen i alt 43 læsioner i perioden.

Mandens forsvarsadvokat, Karina Skou, oplyser, at den 40-årige mand nægter sig skyldig i tiltalen.

Ved anholdelsen og det efterfølgende grundlovsforhør blev manden sigtet for drab.

Han er dog ikke blevet tiltalt for drab, men i stedet grov vold med døden til følge, hvilket som udgangspunkt giver en lavere straf.

Om der skal straffes for dødsvold eller drab, handler om, hvorvidt gerningsmanden som minimum må anses for at have accepteret risikoen for, at offeret ville dø.

Ved grundlovsforhøret erkendte manden ifølge politiet at have begået vold mod kvinden, men nægtede sig skyldig i drab.

Karina Skou ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvorvidt manden erkender dele af tiltalen.

Sagen, der skal køre ved Retten i Aarhus, er endnu ikke berammet.

Den er rejst som en nævningesag, hvilket betyder, at anklagemyndigheden går efter minimum seks års fængsel.

Foruden en fængselsstraf er der også rejst et krav om erstatning. Det fremgår ikke, hvor stort et beløb der kræves.

Det var klokken 04.53 den 24. juni, at den dengang 39-årige mand ringede til politiet og oplyste, at hans kvindelige samlever var død.

Flere patruljer og en ambulance nåede frem til stedet, men kvindens liv kunne ikke reddes.

RITZAU

Det var i dette område, at hændelsen skete

Annonce
Annonce
Annonce