Gigant eksplosion i Tyskland med mange dræbte har relation til Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark rammer tirsdag eftermiddag flere forsider i vores naboland Tyskland, da en stor eksplosion med mange dræbte viser sig at have relation til os

‘Syv døde efter mega-eksplosion – nu er årsagen fastslået,’ lyder en overskrift blandt andet tirsdag eftermiddag på det tyske medie TAG24.

Billederne fra stedet har været utrolig voldsomme. Et stort brag og en efterfølgende enorm røgsøjle fra en voldsom brand spredte sig fra området, mens redningsmandskab rykkede massivt ud for at håndtere den kaotiske situation.

Nu kommer nye oplysninger frem om sagen, der har vakt opsigt i Tyskland – og som det nu viser sig trækker tråde tilbage til Danmark.

Flere år efter den voldsomme hændelse er myndighederne nu nået frem til en afgørende konklusion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses eksplosionen – Foto: X

Affald, der stammede fra Danmark, udløste en eksplosion i et forbrændingsanlæg i det vestlige Tyskland i 2021.

Syv personer mistede livet i forbindelse med eksplosionen.

Det konkluderer anklagemyndigheden på miljøområdet i delstaten Nordrhein-Westfalen, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Affaldet havde “selvnedbrydende egenskaber”, som var årsag til ulykken, lyder det fra den tyske myndighed.

Konkret steg temperaturen og trykket i den tank, hvor affaldet blev opbevaret, hvilket udløste en eksplosion.

Ulykken fandt sted på et forbrændingsanlæg i Leverkusen nær Köln i Nordrhein-Westfalen.

Anklagemyndigheden har droppet at retsforfølge operatøren af anlægget, selskabet Currenta, på grund af “utilstrækkeligt mistankegrundlag”.

Til gengæld er de mulige ansvarlige hos den danske virksomhed, der havde leveret affaldet til anlægget, samt en virksomhed med base i Hamburg fortsat under efterforskning i sagen.

Det fremgår ikke, hvilke virksomheder der er tale om i henholdsvis Danmark og Hamburg.

Ifølge anklagemyndigheden skal den videre efterforskning klarlægge, om de pågældende virksomheder “undlod at videregive oplysninger om affaldsmaterialets farlige egenskaber” til selskabet, der driver forbrændingsanlægget.

Foruden de syv omkomne kom 31 personer til skade ved eksplosionen.

Ulykken skete den 27. juli 2021 om formiddagen.

Knap et halvt døgn senere var meldingen, at to personer var omkommet, at 31 var kommet til skade, og at fem var savnet.

– Vi leder fortsat efter de savnede. Men håbet om at finde dem i live svinder, sagde Lars Friedrich, der var chef for industriområdet Chempark, hvor forbrændingsanlægget ligger, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden blev antallet af omkomne opjusteret til syv.

Annonce
Annonce
Annonce