Næsten 100 kvinder har allerede søgt om er statningen, men der kan komme mange flere
Siden 1 juli har en helt særlig gruppe kunne søge om erstatning ved den danske stat.
Og selvom der kun er gået nogle dag, så der allerede et stort antal kvinder der har søgt erstatningen som kan lyde på op til 300.000 kroner.
Lykketoft går i kødet på Socialdemokratiet: Det skal ændres
Drengen er løbet væk fyldt med blod på sigPå de bare to uger er der kommet ansøgninger fra 93 kvinder, som søger om godtgørelse på 300.000 kroner.
Det viser en opgørelse fra Patienterstatningen, skriver Berlingske.
Men dette tal kan altså stige meget mere. Tidligere er det af flere medier blevet beskrevet at opimod 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelsen.
Grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke, har siden 1. juli kunnet søge om godtgørelse, og det har flere gjort.
Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatningen, siger til avisen, at de fleste af beretningerne i ansøgningerne “har været detaljerede”.
Det kommer til at hjælpe myndigheden i processen med at vurdere godtgørelserne, lyder det.
Ansøgningsprocessen åbnede 1. juli og løber frem til 1. september 2028.
Muligheden for godtgørelse handler om grønlandske kvinder, der frem til og med 1991 fik opsat spiral uden samtykke – den såkaldte spiralsag.
De berørte kvinder kan indsende deres ansøgning til Patienterstatningen.
Godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner per kvinde.
Patienterstatningen kan dog først behandle ansøgningerne, når en lov på området er trådt i kraft.
Sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S) fremsatte 25. juni et lovforslag om en godtgørelsesordning til de grønlandske kvinder.
Lovforslaget skulle have været fremsat tidligere i år, men på grund af valgudskrivelse og regeringsforhandlinger er det blevet forsinket.
“Loven forventes at træde i kraft 1. september 2026”, skrev Patienterstatningen 1. juli
Ida Auken har i flere tilfælde omtalt det som værende ekstremt vigtigt at gøre noget ved den ellers noget betændte sag.
“Det lovforslag er helt afgørende. Og det er meget vigtigt, at vi får hjulpet og sikret erstatning til de grønlandske kvinder, der har været udsat for noget af det mest forfærdelige, man kan opleve”, siger Ida Auken (S) til det Grønlandske medie sermitsiaq.ag.
Spiralsagen handler om unge grønlandske kvinder og piger, der fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler under en kampagne, som startede i 1960’erne.
Flere kvinder har stået frem i medier og fortalt, at de ikke havde givet samtykke.
Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.
Det skyldes, at der både har været sager, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området.
